Danske hitmagere: Sådan føles det at høre sig selv i radioen
Flere danske artister husker tydeligt den første gang, de hørte en af deres sange i radioen.
Som ny kunstner, der prøver at bryde igennem med sin musik, kan der være rigtig lang vej til store scener og skrigende fans.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Men for de fleste artister er der én særlig milepæl, de husker på vejen – nemlig første gang, de hørte deres musik blive spillet i radioen.
Her fortæller en række danske hitmagere, hvad de lavede, og hvordan det føltes, da de endelig hørte deres egen sang i æteren.
Christopher:
– Jeg gik rundt på et lager ude i Nordhavn, hvor jeg arbejdede for Samsøe Samsøe og puttede tøj i kasser og kasser på hylder. Jeg var en af ugens boblere på P3 med “Against the Odds”, og jeg kan huske, at jeg skreg til min chef: “Jeg er i radioen, jeg skal have fri fra nu af!”.
– Det er meget specielt at blive spillet i radioen. Det er en sjov måde at have et hit på, for man kan gå ind på en tankstation og høre det og sætte sig ud i bilen, og så spiller de det også der.
Citybois:
– Den første sang, vi hørte, var vores første single, “Things You Do”. Vi var blevet inviteret ind i P3 og lavede et ret spøjst interview, hvor vi ikke forstod halvdelen af, hvad der blev sagt, fordi vi var så unge. Men det var en ret vild følelse, da de så spillede vores single bagefter, for vi har jo hørt P3 hele vores liv.
Sivas:
– Jeg glemmer aldrig første gang, jeg hørte mig selv i radioen. Det var sangen “D.a.u.d.a.”. Jeg var ude at køre, og jeg var alene i bilen. Jeg skruede helt op. Det føltes, som om jeg havde klaret den. Dengang var radio en større ting, der fyldte mere, men det giver stadig en særlig følelse, når man hører et af sine numre.
– Selv om jeg har prøvet det en del gange efterhånden, så skruer jeg stadig op, når et af mine egne numre bliver spillet.
Chris Burton:
– Jeg sad i bilen med min far, da min første single, “Love Letters”, blev spillet i radioen, og jeg selv hørte den for første gang.
– På det tidspunkt havde jeg arbejdet med sangen i rigtig lang tid, og jeg var faktisk blevet lidt træt af den selv, så det var lidt sjovt. Jeg kan huske, at min far kiggede på mig og så rigtig stolt ud.
