Dansker skifter til storklub

Den danske Martin Braithwaite kan se tilbage på en spændende karriere.

Udgivet Opdateret

Opdatering 11.30:

Martin Braithwaite er nu skiftet til FC Barcelona.

Det kan du læse mere om her. 

Original artikel:

Danmark har på det danske landshold haft gavn af Martin Braithwaites eminente angrebsspil siden 2013, hvor han fik sin debut på sin 22-års fødselsdag.

Siden hans professionelle karriere startede i Esbjerg FB i 2008, har den for alvor taget fart, efter han skiftede til udlandet.

Artiklen fortsætter efter videoen

Rygtet siger, at der er endnu et skifte på vej for den 28-årige angriber, og det kan blive stort.

På vej til Barcelona

Den 28-årige fodboldspiller har efterhånden set lidt forskellige europæiske byer i sin karriere.

Han har i sin karriere spillet i franske, engelske og spanske klubber. Og det er netop endnu en spansk klub, som den danske fodboldspiller formentlig er på vej mod.

Flere kilder har antydet, at han er på vej til at skifte fra CD Leganes til storklubben FC Barcelona.

Det er endnu ikke bekræftet af FC Barcelona eller Martin Braithwaite selv, men ejeren af den danske fodboldspilleres nuværende klub har bekræftet, at klubben er blevet kontaktet af FC Barcelona.

Det kan dog falde på plads torsdag, hvor medier har erfaret, at Martin Braithwaite skal underskrive kontrakt med storklubben.

Stor landsholdspiller

Martin Braithwaite er en professionel fodboldspiller, der fik sin debut på den helt store scene for godt 12 år siden.

Han er født i Esbjerg, og det var da også den lokale klub Esbjerg FB, hvor hans fodboldevner for alvor udviklede sig.

Ved siden af det har den 28-årige fodboldspiller også taget sin tørn for det danske landshold. Han har til dato spillet 39 kampe på A-Landsholdet. Senest spillede han i EM-kvalifikationskampen i november mod Irland, hvor Martin Braithwaite sørgede for et mål til Danmark.

Privat blev han i 2019 gift med Anne-Laure Louis og sammen har de sønnen Romeo Lion Braithwaite. Desuden venter parret deres andet barn. Anne-Laure Louis har derudover også to børn fra det tidligere forhold.

Powered by Labrador CMS