Danskerne elsker TV-tvillinger
Anders og Torben har fået nye tænder. Det gad danskerne godt at se.
Både X Factor på TV 2 og Badehotellet på samme kanal trækker uge efter uge på den anden side af en million seere.
Det kommer måske ikke bag på så mange – det gør tredjepladsen måske? Den handler om tænder. Men ikke kun det.
Høje seertal
Hver uge udsender Gallup en oversigt over de 20 mest sete programmer i Danmark. TV2 og DR TV indtager de 20 første pladser.
I ugen 28. januar 2019 – 3. februar 2019 toppes listen af Badehotellet med 1.589.000 seere efterfulgt af X Factor med 1.149.000 af slagsen. Og så kommer de kendte tvillinger Anders og Torben fra Holstebro på den næste med 883.000 seere. Til et afsnit, hvor de er i Thailand for at få lavet deres tænder. Tænder, der har været genstand for en del opmærksomhed siden de to for første gang tonede frem på skærmen i 2015.
De pæne seertal lader til komme tvillingerne – og seerne – til gode.
– De har ringet os op for at sige tillykke med de flotte seertal, og de har spurgt, om vi har lyst til at lave mere med dem. Så nu må vi se, sagde Torben Petersen, til HER&NU og Realityportalen.dk.
Til sammenligning har Luksusfælden på TV3 283.000 seere og Politijagt på Kanal 5 163.000 seere.