De Gyldne Laurbær går til forfatter bag meget rost roman

Forfatteren Jesper Wung-Sung er årets modtager af litteraturprisen De Gyldne Laurbær. Han får prisen for sin roman "En anden gren", der har høstet nærmest ubegribeligt gode anmeldelser.

Udgivet Opdateret

De Gyldne Laurbær går til forfatteren Jesper Wung-Sung, som torsdag eftermiddag har fået overrakt litteraturprisen

Modtageren af æresprisen bliver udvalgt af de danske boghandlere – og blandt andre Karen Blixen, Johannes Møllehave og Bjarne Reuter har tidligere vundet.

I år gik en tredjedel af stemmerne til Jesper Wung-Sung, som senest har udgivet romanen “En anden gren” på forlaget Rosinante.

Blev overrasket med blomster

Det var netop i Rosinantes lokaler, at Jesper Wung-Sung traditionen tro blev overrasket med blomster og champagne af Foreningen De Gyldne Laurbær.

Det er foreningen, der uddeler prisen, som består af en forgyldt laurbærkrans og et diplom.

Der blev i år stemt på 48 forskellige forfattere.

Ud over den store stemmesluger Jesper Wung-Sung gik mange stemmer til Sara Omar, Naja Marie Aidt, Kaspar Colling og Sissel-Jo Gazan.

Har kinesiske forfædre

Jesper Wung-Sung er fjerde generation af dansk-kinesisk afstamning.

Hans oldefar kom til Danmark fra Kina for at deltage i Tivolis etnografiske udstilling i 1902.

Og det er netop Jesper Wung-Sungs kinesiske oldefar og hans danske kærlighed Ingeborg, som er omdrejningspunktet i romanen “En anden gren”.

Både Berlingske, Politiken, Børsen, Fyens Stiftstidende og Ekstra Bladet har givet romanen fem ud af seks stjerner eller hjerter.

Har fået fantastiske anmeldelser

Anmelderne bruger ord som indfølt, hjertegribende og fascinerende til at beskrive bogen.

Jesper Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen “To ryk og en aflevering”.

For den vandt han Bogforums debutantpris.

“To ryk og en aflevering” blev i 2002 lavet til en film af samme navn.

De foregående 68 vindere

Her er de foregående vinder af “De Gyldne Laurbær” gennem alle tider – det er prominente navne:

2016 – Merete Pryds Helle for romanen ”Folkets skønhed”

2015 – Jesper Stein for romanen ”Aisha”

2014 – Sara Blædel for romanen ”Kvinden de meldte savnet”

2013 – Anne-Cathrine Riebnitzsky for romanen ”Forbandede yngel”

2012 – Kim Leine for romanen ”Profeterne i Evighedsfjorden”

2011 – Helle Helle for romanen ”Dette burde skrives i nutid”

2010 – Jussi Adler-Olsen for romanen ”Journal 64”

2009 – Ida Jessen for romanen ”Børnene”

2008 – Hanne-Vibeke Holst for ”Dronningeofret”

2007 – Jens Smærup Sørensen for ”Mærkedage”

2006 – Knud Romer for ”Den som blinker er bange for døden”

2005 – Morten Ramsland for ”Hundehoved”

2004 – Christian Jungersen for ”Undtagelsen”

2003 – Jette A. Kaarsbøl for ”Den lukkede bog”

2002 – Jakob Ejersbo for ”Nordkraft”

2001 – Hans Edvard Nørregård-Nielsen for ”Riber Ret”

2000 – Anne Marie Løn for ”Kærlighedens rum”

1999 – Svend Åge Madsen for ”Genspejlet”

1998 – Jens Christian Grøndahl for ”Lucca”

1997 – Jane Aamund for ”Colorado drømme”

1996 – Carsten Jensen for ”Jeg har set verden begynde”

1995 – Henrik Nordbrandt for ”Ormene ved himlens port”

1994 – Jørn Riel for ”Cirkulæret og andre skrøner”

1993 – Peter Høeg for ”De måske egnede”

1992 – Lise Nørgaard for ”Kun en pige”

1991 – Leif Davidsen for ”Den sidste spion”

1990 – Peter Seeberg for ”Rejsen til Ribe”

1989 – Ib Michael for ”Kilroy, Kilroy”

1988 – Bjarne Reuter for ”Den cubanske kabale”

1987 – Martha Christensen for ”Dansen med Regitze”

1986 – Paul Hammerich for ”Lysmageren”

1985 – Helle Stangerup for ”Christine (bog)”

1984 – Cecil Bødker for ”Marias Barn. Drengen” og ”Marias Barn. Manden”

1983 – Dorrit Willumsen for ”Marie”

1982 – Kirsten Thorup for ”Himmel og Helvede”

1981 – Suzanne Brøgger for ”Tone”

1980 – Tage Skou-Hansen for ”Over stregen”

1979 – Johannes Møllehave for ”Læsehest med æselører”

1978 – Vita Andersen for ”Hold kæft og vær smuk”

1977 – Ebbe Kløvedal Reich for ”Fæ og Frænde”

1976 – Dea Trier Mørch for ”Vinterbørn”

1975 – Bo Bramsen for ”Huset Glücksborg i 150 år”

1974 – Benny Andersen for ”Personlige papirer”

1973 – Anna Ladegaard for ”Egoisterne”

1972 – Christian Kampmann for ”En tid alene”

1971 – Henrik Stangerup for ”Løgn over løgn”

1970 – Leif Panduro for ”Daniels anden verden”

1969 – Inger Christensen for ”Det”

1968 – Anders Bodelsen for ”Tænk på et tal”

1967 – Jens Kruuse for ”Danmark i digtning og kunst”

1966 – Klaus Rifbjerg for ”Operaelskeren”

1965 – Thorkild Hansen for ”Jens Munk”

1964 – Erik Aalbæk Jensen for ”Perleporten”

1963 – Jakob Bech Nygaard for ”Natten er nådig”

1962 – Poul Ørum for ”Natten i Ventesalen”

1961 – Marcus Lauesen for ”Mor”

1960 – Palle Lauring for ”Historiske portrætter”

1959 – Willy-August Linnemann for ”Døden maa have en aarsag”

1958 – Frank Jæger for ”Velkommen, vinter”

1957 – Halfdan Rasmussen for ”Tosserier (7. samling)”

1956 – Karl Bjarnhof for ”Stjernen blegner”

1955 – Tove Ditlevsen for ”Kvindesind”

1954 – Tom Kristensen for ”Den sidste lygte”

1953 – Aage Dons for ”Altid at spørge”

1952 – Karen Blixen for ”Babettes gæstebud”

1951 – Jacob Paludan for ”Retur til barndommen”

1950 – H. C. Branner for ”Rytteren”

1949 – Martin A. Hansen for ”Tanker i en skorsten”

Kilde: Boghandlerklubben/Wikipedia

Powered by Labrador CMS