Disse stjerner er med i ny DR-satsning

Musikerne Hjalmer og Jokeren er blandt deltagerne i det nye DR-program "Helt lyrisk".

Udgivet Opdateret

I et ny DR-program, som får titlen “Helt lyrisk”, skal danske sangstjerner på skift fortolke værker af store danske digtere i bedste sendetid.

Og nu afslører DR, hvilke 12 musikere, der skal deltage i programmet.

Artiklen fortsætter under videoen

Hvem, der kaster sig over udfordringen med at fortolke digte, kan du se i galleriet over artiklen.

I spidsen for programmet står den erfarne vært Lise Rønne, som kommer til guide seerne igennem programmets fem afsnit.

I programmet skal de professionelle musikere på skift sætte musik og sang til tekster af store danske digtere som Michael Strunge, Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen.

Åbner en ny verden

For den erfarne og belæste værtinde, Lise Rønne, har arbejdet med programmet givet hende indsigt i en helt ny genre.

– Jeg har altid læst meget litteratur, men har ikke tidligere kastet mig over lyrikken. Det er jeg heldigvis begyndt på nu. Arbejdet med programmerne har åbnet den verden for mig, og det er det, vi håber på, også vil ske for andre.

– Ved at få en anderledes introduktion til de store digtere, tror jeg, at det kan få folk i mange aldre til at spidse ører, siger Lise Rønne i pressemeddelelsen.

Programmet “Helt lyrisk” har premiere den 14. november klokken 21.00 på DR1.

Powered by Labrador CMS