Død efter kræftforløb
Bassisten Tim Bogert blev 76 år gammel
Den legendariske bassist Tim Bogert er død, 76 år gammel.
Det sker efter et kræftforløb, skriver Deadline.com.
Artiklen fortsætter under videoen
Tim Bogert var blandt andet medlem af Vanilla Fudge og Cactus – og lagde en tredjedel navn til supergruppen Beck, Bogert & Appice, med hvem han ved sin død arbejdede på et livealbum med.
Bogert blev i 60’erne og 70’erne kendt som en af rockens helt store bassister – og var en de få, hvis bassoloer kunne fastholde et publikum, skriver Deadline.com.
Musikskolen Musicians Institute i Hollywood, hvor Tim Bogert underviste, har i forbindelse md hans død udsendt en meddelelse:
“Musicians Institute og bassister verden over har haft den store glæde at have oplevet en af de store pionerer. Vi fejrer hans bidrag som kunstner, underviser og menneske. Hans groove vil leve for evigt gennem alle de studerende, han underviste og hans imponerende bagkatalog. Du er savnet,” skriver de.