Dronningen hylder Lewis Hamilton
Den britiske monark lykønsker Formel-1 verdensmesteren i personlig Tweet.
Den britiske racerkører Lewis Hamilton har netop sikret sig sin syvende VM-titel i motorsportens konge-disciplin Formel 1. Det skete efter han i suveræn stil vandt det tyrkiske grand prix søndag den 16. november.
Dermed tangerede han Michael Schumachers rekord i klassen.
Artiklen fortsætter under videoen
En enestående præstation, der også er blevet bemærket på Storbritanniens mest prominente adresse, nemlig Buckingham Palace, skriver Mirror.
Dronningen, som godt nok lige nu residerer på Windsor Castle, har nemlig været på sin officielle Twitter-konto for at gratulere sin landsmand.
“Tillykke til rekord medindehaver og syv gange F1 verdensmester Lewis Hamilton,” skriver dronningen blandt andet i opslaget, der også indeholder et foto fra søndagens præmieoverrækkelse.
Congratulations to record-equalling seven-time @F1 World Championship title winner @LewisHamilton - along with a record number of race wins, what an incredible achievement! 🏎🏆 pic.twitter.com/uzTXQC8Yj7
— The Royal Family (@RoyalFamily) November 16, 2020
Verdensmesteren var da også hurtig til at give respons på den fornemme gratulation.
“Hvilken utrolig ære. Mange tak,” svarer han på hilsenen.
Dronningen og Louis Hamilton er langt fra fremmede for hinanden. Verdensmesteren er nemlig tidligere blevet hyldet af dronningen.
Den 10. marts 2009 havde Lewis Hamilton den store ære at blive tildelt den royale orden MBE ved en ceremoni, hvor det var dronningen selv, der hæftede ordenen på ham.
Men verdensmesteren har også oplevet monarken fra en anden og mere bestemt side. Hun har rent faktisk engang belært ham omkring royal etikette.
Det skete i forbindelse med, at han var inviteret til frokost på paladset, hvor han oven i købet havde æren af at have dronningen til bords på sin højre side.
”Jeg blev inviteret til en frokost og sad ved siden af dronningen. Jeg var så begejstret og begyndte at tale til hende. Men så pegede hun mod venstre og sagde: ‘Nej, du taler først den vej og jeg taler denne vej og så vender jeg tilbage til dig, sagde hun bestemt til mig,” har Lewis Hamilton engang fortalt til journalisten Graham Norton.
Det fremgår dog også, at Hamilton senere under frokosten fik lejlighed til at konversere med majestæten.
Lewis Hamilton har også af flere omgange haft fornøjelsen af at møde prins Harry. Senest tilbage i marts i år, hvor prinsen kort før han trak sig som fremtrædende medlem af den kongelige familie var med ved åbningen af det nye motorsports-museum The Silverstone Experience.