Dronningens mand pludselig indlagt

Dronning Elizabeths mand, prins Philip, er blevet indlagt og ventes at være under observation nogle dage

99-årige Prins Philip er blevet indlagt. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Den 99-årige britiske prins Philip, der er gift med dronning Elizabeth, er onsdag blevet indlagt på hospitalet.

Det oplyser det britiske kongehus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Prins Philip er blevet indlagt for en sikkerheds skyld og vil være under observation i nogle dage, oplyser det kongehuset.

Ifølge en kilde fra kongehuset var indlæggelsen ikke akut, og prins Philip kunne af egen kraft gå ind på hospitalet, skriver Reuters.

Philips officielle titel er hertug af Edinburgh, og han har faktisk danske rødder.

Han blev født den 10. juni 1921 som Philip, prins af Danmark og Grækenland, og tilhører ligesom dronning Margrethe den glücksborgske kongeslægt.

Powered by Labrador CMS