Efter aflysning: Mary tager revanche

Kronprinsessen har været et smut forbi Aarhus.

Udgivet Opdateret

Den røde løber var rullet ud, men der dukkede ingen kronprinsesse op, da Psykiatriens nye bygninger på Aarhus Universitetshospital i Skejby i januar blev indviet.

Kronprinsesse Mary skulle have deltaget i indvielsen, men problemer med prinsessens fly i Københavns Lufthavn førte til, at hun ikke dukkede op, skrev Kendte.dk.

Mandag er skaden imidlertid gjort god igen. Her aflagde kronprinsessen forsinket besøg på afdelingen, der rummer 257 sengepladser.

Under besøget lagde Mary blandt andet vejen forbi børneafdelingen, hvor hun fik anledning til at hilse på unge Melanie – billeder fra besøget kan ses i galleriet over artiklen.

Kronprinsessen besøger desuden TrygFondens Familiehus på Neurocenter Hammel mandag. Også her er der tale om et udskudt besøg, da hun skulle have besøgt stedet i forbindelse med turen i januar.

Powered by Labrador CMS