Ekspert: Han kan ikke udstå hende

Skænderier og stridigheder opstår mellem alle, også royale familier.

Udgivet Opdateret

Alle kan have et anstrengt forhold til et medlem af den nærmeste familie, af mere eller mindre valide årsager, og ifølge britiske Express gør netop det sig gældende for prins Philip, gift med dronning Elizabeth.

Den britiske avis skriver, at Philip har et så anstrengt forhold til Sarah Ferguson, også kendt som Fergie, at han slet og ret helst vil undgå at være i samme lokale som hende.

Artiklen fortsætter under videoen 

Hertuginden af York blev gift med Prins Andrew i 1986, mens de to blev separeret i 1992, for siden at blive skilt i 1996.

Efter separationen, men før skilsmissen, blev Fergie affotograferet i topløs tilstand i nærkontakt med John Bryan, en finansiel rådgiver, og det er angiveligt de billeder, der har spoleret forholdet mellem Philip og Fergie.

Express citerer James Whitaker for at kende til hele historien, der udspillede sig på Balmoral Slot i Skotland, hvor den royale engelske familie residerede, da forholdet brast.

Fergie residerede med familien på slottet, da billederne blev bragt i Daily Mirror, og skønt man ikke talte om billederne, var der, ifølge Express, ingen tvivl om, at alle havde set dem.

Der var heller ingen tvivl om, at forholdet mellem Philip og Fergie var ødelagt. Express skriver, at dronningen bad Fergie om at forlade slottet, og Elizabeth og Philip stræber den dag i dag efter ikke at være i samme lokale som Fergie.

Powered by Labrador CMS