Elton kigger forbi Horsens
74-årige Elton John lægger vejen forbi Casa Arena i forbindelse med fire år lang igangværende afskedsturné
Den verdenskendte britiske sanger Elton John gæster Casa Arena i Horsens 7. juni 2022.
Det sker i forbindelse med afskedsturnéen “Farewell Yellow Brick Road – The Final Tour”.
Det oplyser koncertarrangøren Live Nation i en pressemeddelelse.
Touren har været i gang i flere år og er undervejs blevet afbrudt af coronakrisen.
Da den britiske popveteran i 2019 gæstede Royal Arena i København, var det også led i afskedsturnéen.
Danske anmeldere delte dengang rundhåndet ud af stjernerne for et energisk og nostalgisk show.
Den fire år lange afskedsturné ventes afsluttet i 2023 i Australien.
It is with great excitement that I announce the final dates for my award-winning Farewell Yellow Brick Road: The Final Tour in North America and Europe.
— Elton John (@eltonofficial) June 23, 2021
For pre-sale tickets, join the Rocket Club at https://t.co/D9tLnYGSJ2 🚀 pic.twitter.com/Uq2jPehSS1
Også i år kan man opleve popikonet på en dansk scene. 28. september er 74-årige Elton John igen på plakaten i Royal Arena i København. Koncerten er udsolgt.
Elton John, der blev slået til ridder i 1998, har solgt over 250 millioner plader og har haft adskillige verdenshits som “Candle in the Wind”, “Rocket Man” og “Your Song”.
I 2019 havde det biografiske filmdrama “Rocketman” om Elton John premiere i Danmark.