Elvira: Sådan er min muslimske kæreste

Religion skal ikke stå i vejen for deres kærlighed

Nu taler hun ud om sin muslimske kæreste. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020
Udgivet Opdateret

Tidligere på året kom det frem, at diamant-datteren Elvira Pitzner har valgt at flytte til Dubai, og senere kunne hun fortælle, at hun mødt en kæreste i de Forenede Arabiske Emirater.

Trods deres religiøse forskelle som kristen og muslim, har det ingen betydning for deres kærlighed.

Det skriver Reality Portalen.

Kontrollerende kærester

I programmet Bare Elvira på Discovery+ fortæller hun om kæresten Milad, som hun beskriver som meget vestlig. Og hun lægger vægt på, at hverken hun eller han har tanker om at konvertere.

– Jeg tror måske, vi alle har den samme Gud, men jeg har ikke brug for at sætte label på. Jeg er bare mig, og jeg har respekt for alle og deres tro, siger Elvira ifølge mediet.

Her fortæller hun også, at hun har oplevet, at flere kærester har været kontrollerende overfor, hvad hun lægger på de sociale medier, men at hendes nye kæreste er helt anderledes.

Powered by Labrador CMS