En begivenhed har ændret alt

Ekspert fortæller, der synes at være en form for 'optøning' i forholdet mellem Harry og William

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Afsløringen af prinsesse Diana statuen i ‘Sunken Garden’ i haven på Kensington Palace har gjort noget ved Harry og William.

Isen mellem de to stridende brødre synes at være tøet en smule op.

Det siger kilder tæt på de kongelige til US Weekly.

– William og Harry tilbragte morgenen før afsløringen af statuen den 1. juli med sammen at kigge på gamle minder om og notater fra deres mor. De er startet på et nyt ‘helbredende’ kapitel, siger kilden.

Tæt og afslappet optræden

Denne nævner også, at det skabte stor begejstring at se, hvor tæt og afslappet de to brødre optrådte ved afsløringen, hvor de kom med en fælles hyldest til Diana.

– Hver eneste dag ønsker vi, at hun stadig var hos os og vores håb er, at denne statue for evigt opleves som et symbol på hendes liv og arv, lød det blandt andet.

Forsøger at opbygge et forhold

Udtalelsen om, at der anes lys for enden af tunnelen passer ifølge US Weekly godt sammen med, at Kate siden Harry og Meghans lille datter, Lilibet, kom til verden i starten af juni, angiveligt har bestræbt sig på at forbedre sit forhold til Meghan.

– Kate har rakt meget mere ud mod Meghan siden Lilibet blev født. Hun sender beskeder samt små gaver og forsøger at få opbygget et forhold, har en anden kilde forklaret til mediet.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS