Fie Laursen udsat for svindel

Fie Laursen er ked af, at hendes navn misbruges til falske konkurrencer. Foto: Instagram.
Offentliggjort Sidst opdateret

Blogger Fie Laursen er blevet udsat for svindel.

På Fie Laursens Instagram-konto på Instagram poppede der søndag mange beskeder op. Og på Facebook blev der oprettet en falsk konto i Fie Laursens navn (Fie Laursen DK), hvor der blandt andet blev lokket med en konkurrence, hvor man kunne vinde en ny iPhone 6.

– Nogle har oprettet en fake Facebook fanside, som udgiver sig for at være mig og lover en masse dyre gaver ud som iPhones… hvilket tydeligt er FAKE! Jeg har kun en facebookside, skriver Fie Laursen på sin blog.

– Absurd

Hun er ked af, at hendes navn misbruges:

– Jeg er rigtig ked af mit navn skal misbruges til fake konkurrencer, da det i sidste ende er folk der bliver sure på mig over ingen får deres præmie… Ah, hvor er det absurd! Jeg er rigtig ked af jer der er skuffede og måske vil blive sur på mit navn, men jeg har intet med det at gøre, skriver Fie Lausen på bloggen.

Den falske Facebook-side havde mandag morgen 488 personer, der synes godt om siden. Og siden kører stadig.

Powered by Labrador CMS