Filmstjernes druknedød undersøges igen

Politiet betegner Robert Wagner som "person af interesse" efter nye vidneudsagn om Natalie Woods død i 1981.

Offentliggjort Sidst opdateret

Næsten 40 år efter, at Hollywood-skuespilleren Natalie Wood døde under mystiske omstændigheder, er politiet igen begyndt at interessere sig for hendes daværende mand, Robert Wagner.

Den nu 87-årige skuespiller omtales af politiet i Los Angeles som en “person af interesse” i forbindelse med dødsfaldet, skriver nyhedsbureauet AP.

– Vi ved, at han (Wagner, red.) var den sidste person, som var sammen med Natalie, før hun forsvandt, siger John Corina fra politiet i Los Angeles til CBS News.

Dødsfald fastslået som ulykke

Dødsfaldet blev officielt fastslået som en ulykke.

Men i 2011 åbnede politiet igen sagen, og året efter ændrede myndighederne dødsårsagen til “drukning og andre ubestemte årsager”.

Nye oplysninger tegner et nyt billede

I en erklæring torsdag oplyser en talskvinde for politiet i Los Angeles, at vidner, som er udspurgt i forbindelse med genåbningen af sagen, har givet oplysninger, som tegner et nyt billede af “hændelsesforløbet den nat på båden”.

– Har vi tilstrækkelig (med beviser, red.) til at foretage en anholdelse på dette tidspunkt? Nej, siger talsperson Nicole Nishida ifølge AP.

Natalie Wood, der blandt andet vandt en Golden Globe for sin rolle i filmen “Rebel Without af Cause”.

Tre gange var nomineret til en Oscar, druknede i 1981, da hun sammen med Wagner sejlede ved øen Catalina ud for kysten i det sydlige Californien.

Skuespiller var på båden sammen med kaptajn

Den amerikanske skuespiller Christopher Walken befandt sig også på båden sammen med en kaptajn.

Wood blev fundet flydende i vandet iført en dynefrakke og en natkjole.

Dødsfaldet blev klassificeret som en drukneulykke.

Gennem årene har der være spekulationer om, at hun i al hemmelighed havde haft et forhold til Walken, og at det skulle have gjort Robert Wagner rasende.

Slagsmål på båden

Kaptajnen på lystyachten oplyste til politiet, at de to filmstjerner havde været oppe at slås, samt at han havde overhørt et voldsomt skænderi mellem ægteparret.

Lidt senere var Natalie Wood forsvundet.

John Corina fra politiet i Los Angeles siger til CBS, at han ikke tror, at Robert Wagner har fortalt den fulde historie, om hvad der skete på bådens dæk den aften.

Robert Wagner har adskillige gange afvist at tale om sagen med politiet igen, oplyser Corina.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS