Fodboldommer Peter Mikkelsen er død

Peter Mikkelsen døde efter lang tids sygdom.

Fodbolddommeren Peter Mikkelsen nåede to gange at blive kåret som verdens bedste fodbolddommer i 1990’erne. Han døde 30. januar 2019. Foto: Charlotte de la Fuente/Scanpix.
Fodbolddommeren Peter Mikkelsen nåede to gange at blive kåret som verdens bedste fodbolddommer i 1990’erne. Han døde 30. januar 2019. Foto: Charlotte de la Fuente/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Den tidligere fodbolddommer Peter Mikkelsen er død, 58 år gammel. Det oplyser vennen og kollegaen Kenn L. Hansen på Twitter.

– Peter var ud over Danmarks bedste dommer nogensinde et unikt væsen og en af mine bedste venner, skriver Kenn L. Hansen.

Gennem 90’erne dømte Peter Mikkelsen ved flere store slutrunder, og han blev to gange kåret til verdens bedste indenfor sit fag.

Det skriver B.T., der også skriver, at Peter Mikkelsen siden 2009 har været ramt af modermærkekræft.

Kenn L. Hansen skriver, at Peter Mikelsen sov stille ind onsdag aften, og at familien ikke ønsker spørgsmål til situationen.

 

Powered by Labrador CMS