Forældre for første gang

Skuespillerinden Julie Christiansen og balletdanseren Benjamin Buza har fået en lille datter med navnet Evi.

Julie Christiansen er blevet mor. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Skuespillerinden Julie Christiansen har indtaget sit livs rolle. Hun og kæresten Benjamin Buza, som er balletdanser, er nemlig blevet forældre til en lille pige.

Det annoncerer den nybagte, celebre mor med et babybillede delt på Instagram. Der afslører hun samtidig, at datteren skal hedde Evi. Et navn, som hun ifølge Danmarks Statistik kun deler med 92 andre i Danmark.

Julie Christiansen og Benjamin Buza stod frem som kærester i 2019 og afslørede graviditeten i april i år, da parret delte billeder og videoer af den spirende babybule på Instagram.

– Der er mange grunde til, at sommeren bliver helt fantastisk!, lød det blandt andet fra Julie Christiansen, da parret afslørede nyheden.

Det er dog først her i det spæde efterår, at hun endelig kan annoncere fødslen af parrets lille pige.

Den 33-årige autodidakte skuespillerinde vandt i 2018 en Bodil-statuette i kategorien Bedste kvindelige birolle for sin præstation i dramaet “Mens vi lever”. Derudover har hun blandt andet medvirket i “Lykke-Per”, “29” og “Borgen”.

Se babybilledet her:

Powered by Labrador CMS