Firma-julefrokost: Vi gider ikke billig buffet og pinlige chefer

Firmajulefrokosten er et af årets højdepunkter på mange danske arbejdspladser. Der skal skåles, danses og spises god mad med de mennesker, man tilbringer hverdagen på jobbet med. Men rammerne for julefrokosten betyder meget for, om vi overhovedet har lyst til at tage del i festlighederne. Vi vil eksempelvis ikke spises af med billig buffet og pinlige selskabslege – og chefen må i øvrigt gerne gå lidt tidligt hjem. Det viser en undersøgelse foretaget af DFDS blandt mere end 1.000 danske medarbejdere.

Skåååål! Skåååål! Julefrokostsæsonen er meget snart over os og dermed også sæsonen for årets store firmajulefrokost. Her mødes medarbejdere fra alle afdelinger og måske også fra det ganske land.

Den danske tradition for firmajulefrokoster er stærk, og det er den ene gang om året, hvor vi kan se vores kolleger i øjnene over et glas vin, en god middag, pakkeleg og den hyggesnak, som der ikke bliver tid til i en travl hverdag.

Der er dog grænser for, hvad vi vil finde os i, når det kommer til firmaets store julefrokostaften. Pinlige selskabslege samt billig mad og vin er således på listen over ting, som kan få os til at dumpe årets firmajulefrokost. Herudover gør det ikke noget, hvis chefen går tidligt hjem og lader medarbejderne om festen. Det viser en undersøgelse foretaget af DFDS blandt 1.223 danskere på arbejdsmarkedet fra hele landet.

Vi gider ikke billig buffet og pinlige chefer

Knap hver femte medarbejder (18 pct.) vælger helt at være foruden firmajulefrokosten. De giver arbejdspladsen julefrokost dumpekarakter eller gider ganske enkelt slet ikke møde op for at skåle højtiden ind i selskab med kolleger og chefer.

Når vi vælger at vende tomlen ned over for en firmajulefrokost, er det oftest af frygt for de eventuelle pinlige selskabslege, som HR-afdelingen kan finde på at stable på benene. Mere end hver tredje (38 pct.) dumper således en firmajulefrokost, hvis den byder på for meget stoleleg og chicken dance.

Hver tredje (32 pct.) mener desuden, at en firmajulefrokost skal have dumpekarakter, hvis der er sparet for meget på mad eller drikke, og hele konceptet simpelthen bliver for discountagtigt i kanten. Næsten lige så mange (30 pct.) mener, at en upassende chef eller kollega kan være det, der dræber festen for dem.

– Det er kedeligt, når det er småting, der skal afgøre, om julefrokosten er et samlingspunkt for virksomhedens medarbejdere. Det skal jo gerne være en dag eller aften, som alle parter glæder sig til, og hvor de føler, at arbejdspladsen kender dem og ved, hvad der skal til, for at de føler sig forkælede eller måske bare set og hørt, mener Kevin Helsinghof, Country Manager for DFDS, som hvert år huser mange af Danmarks firmajulefrokoster.

For fulde kolleger (25 pct.) samt hel eller delvis egenbetaling (22 pct.) er desuden i top 5, når det gælder ting, der kan få os til at vende tomlen ned over for en julefrokost med kollegerne.

Ja tak til høj kvalitet

Ligesom mange er ret bevidste om, hvad de helst vil undgå ved årets firmajulefrokost, så er mange heller ikke i tvivl om, hvad der skal til for, at julefrokosten spiller og bliver en mindeværdig oplevelse.

Mad og vin af høj kvalitet (24 pct.) samt kvalitetsunderholdning (23 pct.) er således topscorere, når det gælder den ekstraordinære julefrokost.

– Årets firmajulefrokost er, på rigtig mange arbejdspladser, årets højdepunkt. Det er ofte den ene gang om året, hvor hele arbejdspladsen samles om noget ikke-fagligt, og måske også den ene gang om året, hvor folk rent faktisk kommer ud. Det må vi, som chefer, ikke underkende. Og selvom man måske ikke har det allerstørste budget at bruge, så er den ene aften en rigtig god investering i medarbejdertrivslen, tilføjer Kevin Helsinghof.

Mens meget af det, der scorer højt på listen over ting, der gør firmajulefrokosten ekstraordinær, handler om rammerne for julefrokosten, så peger knap hver sjette (14 pct.) desuden på, at chefen gerne må forlade festen tidligt, så resten af selskabet kan feste videre.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Megafon i august 2015. I alt omfatter undersøgelsen 1.223 respondenter, der er i arbejde, fra hele landet. Undersøgelsen er foretaget på internettet og er efterfølgende vægtet på køn, alder og region for at sikre repræsentativitet.