Gode venner besøger nu Frederik og Mary

Det er et fint besøg, der er annonceret til september.

Udgivet Opdateret

Danmark får fint besøg til september, når det svenske kronprinsessepar besøger Danmark, og med sig bringer en større svensk erhvervsdelegation. Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse..

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary vil derfor stå klar mandag 16. september for at byde Kronprinsesse Victoria Prins Daniel velkommen til Danmark.

De næste tre dage skal de to par besøge en række virksomheder i København. De skal besøge FN-byen, og de skal deltage i Dansk Industris årlige topmøde.

Derfor skal de mødes

Kongehuset skriver, at Danmark og en af Sveriges største handelspartnere, og det er netop derfor, mødet mellem de to royale par finder sted.

Man ønsker at styrke og udvikle de to landes relationer, “inden for sundhedssektoren, den grønne omstilling samt på infrastruktur- og transportområdet,” skriver Kongehuset.
Artiklen fortsætter under videoen 

Besøget har derudover fokus på FN’s 17 verdensmål. Det er en dagsorden, der optager begge par.

“Det er Business Sweden og Svensk Näringsliv, der leder fremstødet i København. Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen deltog i maj 2017 i et dansk erhvervsfremstød i Stockholm og stod i spidsen for en erhvervsdelegation på over 60 danske virksomheder. Under Kronprinsesse Victoria og Prins Daniels besøg vil det danske Kronprinspar deltage i dele af programmet,” skriver Kongehuset i pressemeddelelsen.

Et ægte venskab

Det er ikke første gang, de to royale par mødes officielt, men meget tyder på, at de fire har plads til at slappe af, når de er i hinandens selskab.

Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary besøgte Stockholm i 2017, under et lignende erhvervsfremstød som det, der skal finde sted i Danmark til september, fortalte Frederik om forholdet mellem de to par.

– Dels er vi forbundet slægtsmæssigt, men vi er i særdeleshed også gode venner. Det gør, at det er skønt og afslappende at gå side om side, sagde Kronprins Frederik ifølge DR Nyheder.

Frederik og Victoria har, siden de var små, begge vidst, hvad der ventede dem resten af livet. De er begge født til at arve en trone, og det har bundet de to tæt sammen.

– Jeg føler mig faktisk som en halvbror for hende engang imellem. Jeg vil selvfølgelig hjælpe hende, alt det jeg kan, sagde Kronprins Frederik til DR Nyheder.

Powered by Labrador CMS