Harry og Meghan nærmer sig enden

Lørdag var Harry og Meghan deltagende ved Mountbatten Music Festival, som er én af de sidste royale optrædener parret har.

Udgivet Opdateret

Siden januar har det været kendt, at Harry og Meghan i fremtiden ikke skulle være en del af det britiske kongehus som vanligt. Parret er nu meget tættere på ikke at være officielle royale.

Lørdag deltog de begge i Mountbatten Music Festival, som bliver én af de sidste arrangementer, som Harry og Meghan deltager i som royale, skriver People.

Artiklen fortsætter efter videoen

Deltog som kaptajn

Det årlige arrangement Mountbatten Music Festival fejrede i år 75-års jubilæum siden enden på Anden Verdenskrig og 80-året for formationen af Storbritanniens kommandoer. Pengene der bliver samlet ind ved arrangementet gik til The Royal Marines Charity og CLIC Sargent.

Harry deltog i kraft af sin titel som Captain General of the Royal Marines. Det var en titel, som han modtog i december 2017. En titel som han får lov at beholde sammen med Major og Løjtnant i en prøveperiode på 12 måneder efter sit royale exit.

Ved sin side havde han Meghan, der var iklædt en smuk rød kjole, som matchede Harrys uniform til punkt og prikke.

Royale pligter i Storbritannien

Harry og Meghan har sammen med deres søn Archie befundet sig i Canada i længere tid. Den seneste uge er Harry og Meghan vendt tilbage til Storbritannien for at afvikle en del arrangementer, før deres tid som royale er ovre.

Det sidste aftenarrangement for parret var Mountbatten Music Festival.

Mandag skal parret sammen med prins William og hertuginde Kate til gudstjeneste, der er ført an af dronning Elizabeth. Det skulle efter sigende være Harry og Meghans sidste royale opgave inden, at de i slutningen af marts ikke kan kaldes royale længere.

Powered by Labrador CMS