Hertuginde aflyser alt

Britiske hertuginde Kate er gået i corona-isolation

Hertuginde Kate er gået i corona-isolation efter kontakt med en smittet. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Hertuginde Kate er gået i selvisolation i sit hjem som følge af corona-restriktioner.

Det oplyser det britiske kongehus mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hertuginden var i sidste uge i kontakt med en person, der senere er testet positiv for covid-19, udtaler hoffet ifølge Reuters.

– Hendes Kongelige Højhed har ingen symptomer, men følger alle relevante retningslinjer fra regeringen og selvisolerer i hjemmet, siger en talsperson fra det britiske kongehus ifølge BBC.

Hertuginden skulle mandag have deltaget i en gudstjeneste i St Paul’s Cathedral i London.

Hertuginde Kate er gift med prins William, der som søn af prins Charles, er nummer to i den britiske arvefølge.

Powered by Labrador CMS