Hertuginde Kate smuglet ind på pub ad hemmelig bagdør

Storbritanniens kommende dronning hyggede sig i al hemmelighed med kølige forfriskninger på pub i London.

Udgivet Opdateret

Det var med hertuginden af Cambridge i forsamlingen, da en gruppe mødre til børn, der går på Thomas’s School i Battersea, for nylig havde en hyggelig aften på pubben Hollywood Arms i London-bydelen Chelsea.

Selskabet var for mødre til børn i indskolingen, og det gælder blandt andet for hertuginden. Hendes og prins Williams mellemste barn, prinsesse Charlotte, er nemlig startet på skolen denne sommer. Det skriver blandt andet Daily Mail.

Artiklen fortsætter under videoen

Men det er ikke så let for et medlem af den britiske kongefamilie at besøge en pub uden at tiltrække sig enorm opmærksomhed. Altså hvis det ikke lige drejer sig om netop Hollywood Arms. For også den slags har stedet en løsning på. Her findes der nemlig en VIP-lounge med egen og hemmelig indgang udefra.

Indgangen blev lavet i prins Harry ungdomsår, hvor han var kendt som familiens party-prins og ofte besøgte pubben. På den måde kunne han helt upåagtet komme og gå som det passede og uden, at blive mødt af pressen og blitzlys.

Hertuginden benyttede sig ifølge Daily Mail af netop denne indgang og dermed kunne hun i fuld diskretion nyde et par drinks med de andre mødre.

Powered by Labrador CMS