Impotens i fokus: Dick deler ud

I en ny kampagne står Dick Kaysø frem og tager fat i tabuet om impotens.

Den 72-årige skuespiller er blevet behandlet for sin impotens. Foto: Scanpix
Den 72-årige skuespiller er blevet behandlet for sin impotens. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Skuespilleren Dick Kaysø taget fat om roden på et meget tabuiseret problem. Han har tidligere stået frem og fortalt åbent om sin egen impotens. Nu bakker han op om en kampagne, der skal bryde tavsheden omkring det følsomme emne.

I kampagnen opfordres mænd til at blive endnu bedre til at tale om impotens, da det er et udbredt fænomen.

Del din banan

Undersøgelser viser, at hver anden mand over 40 har problemer med potensen, samt har de fleste mænd i perioder problemer med at bevare en rejsning. Det vil skuespilleren gerne have flere mænd til at tale om og stå frem med.

Sammen med Center for Maskulinitet – Hercules&Co går han på gaden og deler bananer ud i håb om, at modtagerne vil dele bananen på de sociale medier.

Ødelagde selvtilliden

Det er ikke første gang, at Dick Kaysø står frem og fortæller om sine erfaringer med impotens. Tidligere har han meget åbent fortalt om, hvordan impotens har haft indvirkning på hans humør og selvtillid.

“Det er ikke sjovt at være en flot fyr i sin bedste alder og så ikke kunne noget”, siger Dick Kaysø i en pressemeddelelse vedrørende kampagnen.

Gennemgået behandling

Desuden har han også delt, hvordan han blev kvit med problemet. Han gennemgik shockwave-behandling, som er en behandling, hvor der sendes harmløse lydbølger for at øge blodtilstrømningen til penis. Og det fungerede for Dick Kaysø og hans kone.

Efter tre behandlinger mærkede jeg igen liv, og det gjorde min kone også“, siger Dick Kaysø i pressemeddelelsen.

Dick Kaysø deler bananer ud tirsdag den 14. maj mellem 11 og 13 ved Rundetårn i København. 

Kendte.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dick Kaysø.

Powered by Labrador CMS