-Jeg er ikke bange for at dø
Livsentusiast Ole Henriksen er ikke bange for døden og har allerede styr på sin og ægtefællens begravelse.
Han er kendt som cremekongen fra Nibe.
Et godt 170 centimeter højt energibundt, der trods hårde odds lykkedes med at etablere en skønhedsklinik i midt-70’ernes Beverly Hills og hurtigt fik toppen af den amerikanske kendisverden – samt mange andre – til at smøre sig ind i sine berømte hudplejeprodukter.
Den 4. maj fylder Ole Henriksen, stifter og kreativ direktør i firmaet Ole Henriksen, 70 år. Og hvis han har én ting at sige til det, så er det naturligvis “I love it”.
Man kan nemlig ikke løbe fra sin alder, og selv hvis man kunne, er det ikke sikkert, han havde gjort det.
– Det vigtigste er at være den bedste udgave af sig selv lige nu, og i morgen, når man er en dag ældre, skal man være den bedste udgave af sig selv dér, forklarer Ole Henriksen, som stadig jævnligt svinger rundt i et sæt udendørsringe og laver et trecifret antal armbøjninger.
Et brand
Efterhånden er smilet og entusiasmen så indarbejdet en del af Ole Henriksens person og brand, at det kan være svært at rokke ved.
– Jeg har aldrig taget mig tid til at bære det negative med samt være bitter, sur og gal. Der kan være skuffelser, men igen, så lærer man af det, lyder det fra ham.
Netop den tankegang ligger så dybt i Ole Henriksen, selv om livet indtil flere gange har forsøgt at ruske op i det.
Spoler man tiden helt tilbage, er han opvokset i Nibe i Nordjylland op gennem 50’erne og 60’ernes Danmark, hvor det for Ole Henriksen ikke var unormalt at få en på skrinet, når temperamentet løb af med hans mor.
Som ung blev han mobbet, følte sig ensom og forsøgte samtidig at forholde sig til, at han var tiltrukket af sit eget køn. Det kulminerede alt sammen som 14-årig, hvor han gik med selvmordstanker og på sin sædvanlige gåtur forbi Limfjordens bølger overvejede at gøre alvor af dem.
Og så var der dengang for flere årtier siden, hvor han endte i et voldeligt parforhold.
Men det ligger langt tilbage, og hvis han skal vurdere, hvor han i dag befinder sig på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er den bedste tid i livet, så har han de seneste år befundet sig helt til tops.
– Men for flere årtier siden, da der var drama med min tidligere partner, var det 10 på arbejdspladsen og helt til bunds på skalaen derhjemme.
Selv om Ole Henriksen er én stor, antændt livsgnist, ved han udmærket godt, at kroppen helt naturligt kun bevæger sig i en retning, der kan virke mindre forenelig med hele hans brand.
– Selvfølgelig går det kun en vej, og man ved aldrig, hvor lang tid man får lov til at leve, lyder det.
Afklaret med døden
Han er helt afklaret med døden og tror på, at sjælen forlader kroppen og forsvinder op til de højere magter.
– Jeg er ikke bange for at dø overhovedet. Jeg har ingen frygt for det. Jeg har alt i orden for både Laurence (ægtefællen, red.) og mig, forklarer Ole Henriksen videre.
Eksempelvis har de ordnet alt det praktiske i forbindelse med begravelserne, som Ole Henriksen ikke ønsker, at familien hverken skal bakse med eller blive uvenner over.
Den seneste gang, hvor han oplevede døden på tætteste hold, var i julen 2010, da hans far døde af fremskreden Alzheimer, kort efter at han havde besøgt ham på plejehjemmet i Nordjylland.
– Jeg tudbrølede hele aftenen og natten, da jeg fik beskeden om, at min far var død. Jeg græd af sorg og sikkert også lettelse over, at han fik fred, husker Ole Henriksen.
På mange måder havde de to altid mindet om hinanden. De var dem i familien, der vågnede tidligst, begge taknemmelige og glade for livet. Smilende, grinende, klovnende.
– Det var en sorg, og selvfølgelig skal sorg anerkendes og hele ganske langsomt. Men man skal huske, at man har et ansvar over for sig selv, i forhold til hvem man vil være i hverdagen.
– Det er vigtigt at se på alt det, der er at være glad for, lyder det fra Ole Henriksen.
Ting at glæde sig over
Og han har i den grad også ting at glæde sig over.
For gennem årene er hans inspirerende tilgang til livet i den grad smittet af på andre, og udover hans medvirken i tv-programmer førte det i 2017 også til, at han blev portrætteret i musicalen “I Love it – in Concert” i Musikkens Hus i Aalborg.
Her fortalte man historien om mennesket, der blev ved med at kæmpe trods hårde odds i livet.
Hans mange erfaringer har desuden dannet grobund for indtil flere bogudgivelser herunder “Velvære for mænd” i 2007, “Et ærligt liv” i 2009 og senest “Det skal føles godt” fra 2018.
Og når man er ved alt det, han er glad for, så er hverdagen også at finde på listen.
Den begynder typisk klokken 05.15, hvor han står op, smiler til sig selv i badeværelsesspejlet og går videre mod køkkenet for at kokkerere havregrød med blåbær, hindbær og masser af valnødder.
Ikke kun til sig selv, men også til ægtefællen Laurence Roberts, som han har været gift med i knap 37 år.
De to griner, snakker og interesserer sig for de samme ting. Ikke engang coronakrisen har slidt på den del.
Ét ben i USA
Og netop Laurence Roberts er også årsagen til, at fremtiden formentlig altid vil være med ét ben i USA, hvor Laurence Roberts har sin familie, og et andet i Danmark, hvor Ole Henriksen har rødder.
Derfor skal købet af en lejlighed i det indre København for et par år siden heller ikke ses som et skridt mod en snarlig tilbagevenden til Danmark.
– Laurence elsker de danske værdier, men han har sin familie i Los Angeles, så det vil sikkert altid være delt over to lande, og det er jo let at hoppe på et fly, så det gør ikke noget, forklarer Ole Henriksen.
Selve fejringen af de 70 år skal spredes ud over flere dage med forskellige vennepar, mens det helt store selskab i Danmark, som Ole Henriksen agter at holde, må vente, til verden ser anderledes ud.
