-Jeg har været lidt af en ballademager
Med kometfart er Sylvester Byder ved at slå sit navn fast i den danske tv- og filmbranche.
Sylvester Byder går på gaden som enhver anden ung mand sammen med en kammerat og kigger på tøj.
Pludselig går han lidt mere besværet – som et barn, der netop har lært at tage sine første spæde skridt ud i verden.
Smilet er skævt, blikket nysgerrigt, hænderne er trukket op fra lommerne, og håndfladerne blotter sig åbent og ud.
Syv sekunder går han sådan, inden han igen finder tilbage til sin egen statur.
Gestaltningens kunst har den fremadstormende skuespiller Sylvester Byder iført sig, for han har ingen uddannelse. Men hans rene, rå talent har sendt ham afsted med kometkurs.
Et barnligt fragment
Netop nu er han biografaktuel i det anmelderroste krigsdrama “Erna i krig” som den mentalt udfordrede dreng Kalle, som tvinges til at kæmpe under fjendens faner.
– Jeg prøvede at finde frem til et fragment af mig selv, der var lige så fint, rent og barnligt, som Kalle er, og så forstørre det 100 procent.
– Det skal være så simpelt som muligt, for at det bliver naturligt. Det handler meget om at få det ind i kroppen for mig, forklarer Sylvester Byder.
Og det virkede.
Folkene bag “Erna i krig” havde haft mange unge mænd til casting, uden at det var lykkedes at finde den rette, som skulle spille Kalle.
Sylvester Byder blev opfordret til at give sit bud på rollen og tog bussen ud til castingen uden at have haft tid til at forberede sig.
Han vidste, at Trine Dyrholm, der indtager titelrollen som Kalles mor, ville være til stede, så Sylvester Byder var ekstra spændt.
– Jeg ville gerne give det et skud, men tænkte, at det var langt over min liga. Jeg ringede også til min far og sagde, at jeg havde det ligesom en Tivoli-tur.
– Man er der ikke for evigt. Det er sådan, jeg ser skuespillet.
En lang tur
Men meget tyder på, at Tivoli-turen er lang, og der er mange forlystelser, Sylvester Byder skal prøve, for efter castingen måtte filmens instruktør, Henrik Ruben Genz, spørge ham, om han egentlig var klar over, hvor god han er.
– Jeg har nem adgang til mine følelser. Jeg er et følsomt menneske – meget følsomt. Der er måske andre unge drenge i min alder, som ser det som en svaghed. Men jeg ser det som en kæmpe styrke.
– Jeg har overhovedet ikke haft et dårligt liv. Jeg har haft en fantastisk barndom, men jeg er skilsmissebarn, og jeg har været nervøs inden en eksamen, så jeg har prøvet at være ked af det, at føle mig angst og være forvirret. Og de oplevelser bruger jeg i mit skuespil, forklarer han.
Vokset op bag scenen
Sylvester Byder har i ordets bogstaveligste forstand fået skuespillet ind med modermælken.
Hans forældre, skuespillerinden Anne Sofie Espersen og den tidligere skuespiller Søren Byder, fik Sylvester, mens de gik på Statens Teaterskole.
– Jeg er opvokset bag scenen. Trine Dyrholm, som spiller min mor i “Erna i krig”, havde set mig, da jeg var helt lille, og mange andre i miljøet har også mødt mig før. Jeg var det første barn i det der skuespiller-community, så på den måde tror jeg altid, jeg har været i det, siger Sylvester Byder.
– Jeg har hverken tilvalgt eller fravalgt at blive skuespiller. Det har altid været en del af mit liv, og jeg har aldrig prøvet noget andet.
Gennembrud
Sylvester Byder var blot 12 år gammel, da hans navn stod øverst på plakaten i familiefilmen “MGP Missionen”.
Kort efter at han havde en stor rolle i Ole Bornedals stort anlagte fortælling om slaget i “1864” og medvirkede siden i verdenspremieren på teateropsætningen af den norske successerie “Skam”.
Det helt store gennembrud fik han sidste år i rollen som den forpinte teenager Kasper i DR-dramaet “Fred til lands”.
I en alder af 21 år har Sylvester Byder allerede ni års erfaring, bemærker han.
Sideløbende har han forsøgt at gennemføre gymnasiet, men lysten var lav, og det afspejlede sig også i karaktererne.
Efter to år droppede han ud og har ikke set sig tilbage.
– Jeg har været lidt af en ballademager, lavet drengestreger og søgt grænser i en tidlig alder, så det sagde mig ikke så meget at skulle sidde stille og lytte på en eller anden, der fortalte mig noget, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til, forklarer Sylvester.
– Jeg er storebror til to helsøskende, to papsøskende og tre halvsøskende, så jeg er den ældste ud af otte og skilsmissebarn, så jeg tror, det er helt naturligt, at når man er opvokset med meget ansvar så tidligt, så går man også ud og prøver sig selv af.
Mere på vej
I dag kanaliserer han energien ind i kunsten, og der er flere film på vej.
Han har fået sig en manager, og så får han undervisning i engelsk for også at kunne begå sig i internationale roller.
– Jeg har overhovedet ingen forventninger om, at det kommer til at ske, men min livsfilosofi er, at jeg vil have øvet røven ud af bukserne og være forberedt, hvis muligheden kom.
– Jeg vil ikke sidde en dag og få et afslag og vide, at det var, fordi jeg ikke havde givet mig 100 procent, pointerer han.
Han står midt i sit store gennembrud og har spillet over for etablerede navne som Jesper Christensen, Anders W. Berthelsen og Ulrich Thomsen.
Samtidig er han også bare en ung mand på 21 år, som netop er flyttet hjemmefra – i et kollektiv med tre jævnaldrende, som slet ikke er i samme branche – og jonglerer livet med venner, dating, familie og fritid.
Det er en sund kontrast, især når det hele går så stærkt, som det gør nu, fortæller Sylvester Byder.
– En ting er arbejde, en anden ting er mit privatliv, og jeg sørger for at holde de ting fuldstændig adskilt. For begynder man at blande de to ting, tror jeg, man kan miste jordforbindelsen.
– Jeg giver mig 120 procent på mit arbejde, men når jeg har fri, har jeg fri. Så er jeg bare Sylvester på 21. Det gør det meget nemmere at gå til.
– Jeg var for nylig til en premiere og bad min ven om at holde min jakke, da jeg skulle have taget billeder. “Gu’ gider jeg da ej”, svarede han, og det var godt, han gjorde det. Indeni er jeg jo lige så meget mig, som jeg altid har været. Der er jeg jo bare Sylvester.
“Erna i krig” kan ses i biografen landet over.