Kæmpe brøler i X Factor

Gruppen Echo. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Alle sejl var sat til, da TV2 fredag aften kunne blænde op for X Factor, der i år for første gang sendes på kanalen, efter at have haft massiv succes på DR i årevis.

Men da gruppen Echo, der var de første på scenen, skulle synge, skete det, der ikke måtte ske: Lyden fejlede, og således kunne hverken publikum eller seere høre, hvad gruppen sang.

Værtinden Sofie Linde fik kort efter stoppet gruppen, der måtte starte forfra på sangen “High Five” af Sigrid.

– Det har ikke været nogen nem start for jer, men det var super godt gået, sagde tv-værtinden, da gruppen var kommet igennem deres performance.

Gruppen Echo er sammensat af Oh Land, der har håndplukket de fire piger blandt de deltagere, der ellers var stemt ud af programmet.

Fredag aften ryger den første deltager ud af showet. Hvem det bliver, afgøres omkring klokken 22.10.

Powered by Labrador CMS