Kendt skuespiller åbner op om tabet af teenage-søn: -Jeg er knust

Sønnen døde 16 år gammel.

David Labrava har mistet sin søn. Foto: Wikimedia Commons/Gage Skidmore.
Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespilleren David Labrava, der er kendt fra TV-serien Sons of Anarchy, har mistet sin 16-årige søn, Tycho, der tog sit eget liv. Det fortæller skuespilleren selv om i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Jeg er knust. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skrive det her. Min søn tog sit eget liv. Han var 16 år gammel, lyder det fra Labrava.

Han fortæller, at sønnen Tycho var depressiv, men at familien ikke opdagede sønnens sygdom, da han udadtil lignede en glad ung dreng.

– Tal med dem, I elsker. Det er ikke sikkert, at de sender mange signaler, lyder det fra faderen.

Loyal og følsom ven

Tychos familie har startet en kampagne på Gofundme, hvor de samler penge ind, der skal gå til en ikke nærmere bestemt organisation, der arbejder med psykiske lidelser som den, der var med til at koste hans søn livet.

Kampagnen, der er startet af Tychos gudmor.

– Tycho vidste ikke, hvordan man skulle bede om hjælp. Han var intelligent, loyal og en følsom ven. Han elskede sin familie og venner. Det er sådan vi altid vil huske ham, skriver familien på indsamlingssiden.

Tal om det

Det er ikke et enestående fænomen, at et menneske vælger selvmord grundet psykiske lidelser. I sommeren 2017 tog forsanger i Linkin Park, Chester Bennington sit eget liv. Også han led af depression, og i september 2017 valgte hans hustru at dele optagelser af manden fra få dage før, han tog sit eget liv. 

– Sådan så depressionen ud 36 timer før, han døde, skrev Tallinda Bennington om billederne af en tilsyneladende glad Chester, der altså tog sit liv under to døgn senere.

Ønsker man at donere til indsamlingen for Tycho, kan man gøre det hos Gofundme.

Powered by Labrador CMS