Kendte og kongelige indtog Tivoli

15. august 2018 fyldte Tivoli 175 år. Det blev fejret.

Udgivet Opdateret

15. august 2018 var det 175 år siden, Tivoli i København åbnede portene for allerførste gang.

Det blev fejret på behørig vis med blandt andet gallapremiere på gæstespillet med New York City Ballet. Det er 10. gang, det populære ensemble kan opleves i Tivoli.

Her flokkedes de kongelige og kendte – som du kan se i galleriet over artiklen.

Trykkede hænder en masse

Det var den 15. august 1843, Tivolis skaber, Georg Carstensen (der i år har fået sin buste placeret på egen plads på Frederiksberg), trykkede over 3.000 hænder og sagde velkommen til de allerførste Tivoli-gæster.

Københavnerne strømmede ind, og var dybt betagede af den yndige og eksotiske verden, der mødte dem på det gamle voldterræn, som de ellers kendte så godt. Kinesiske, tyrkiske og pompejanske bygninger og lysthuse, kulørte lamper og sus i maven ventede bag træporten.

Endelig havde København fået det, der havde været moderne ude i Europa så længe, en forlystelseshave, hvor man kunne spise, drikke, høre musik, se teater, skyde til måls, rutsje og ikke mindst promenere i et smukt anlæg.

Tivoli blev besøgt af høj og lav, ung og gammel, og den mangfoldighed i såvel koncept som gæstesammensætning har holdt ved lige siden.

Fester i 14 dage

Tivoli fester i 14 dage omkring den 15. august med noget for enhver smag, men selve dagen er selvfølgelig noget ganske særligt. Det fulde program findes nedenfor.

Powered by Labrador CMS