Kongeligt bryllup: Afslører drama om brudekjolen

Prinsesse Beatrice blev viet i en helt speciel kjole. Men det var slet ikke den oprindelige plan.

Udgivet Opdateret

Er der en brudkjole, der er blevet omtalt de seneste dage, så er det om nogen den, prinsesse Beatrice bar, da hun fredag den 17. juli sagde ja til italienske Edoardo Mapelli Mozzi i All Saints Chapel ved Windsor Great Park.

Hun så også ualmindelig smuk ud ved ceremonien, men det er nu ikke bare derfor, kjolen har været i fokus. Det samt den kendsgerning, at valget af den fandt sted i sidste øjeblik, vender vi tilbage til.

Artiklen fortsætter under videoen

Brudens smukke kjole blev oprindeligt designet af Norman Hartnell og er lavet af ‘Peau De Soie’ taffeta i nuancer af elfenben og belagt med diamanter. Det for for blot at nævne nogle af detaljerne omkring den.

Der er rent faktisk tale om en ‘genbrugskjole’ og ønsket om, at det skulle være netop den kom ifølge Hello Magazine fra prinsessens hjerte. Den tilhører nemlig ingen andre end brudens farmor, dronning Elizabeth, der fik den lavet og selv benyttede den tilbage i 1960´erne. Herunder til åbningen af parlamentet og til premieren på kult-filmen ‘Lawrence of Arabia’.

Anmodningen om at låne den – majestæten indvilgede med stolthed – kom helt op til brylluppet og derfor måtte de kongelige skræddere i al hast igang med saks, nål og tråd for at få den passet til.

Prikken over i´et var, at prinsessen ved sit bryllup også bar den selv samme tiara som dronningen havde på, da hun blev viet til prins Philip den 20. november 1947 i Westminster Abbey. En gestus, der end ikke var hertuginde Kate og hertuginde Meghan forundt, da de blev gift med henholdsvis prins William og prins Harry.

Det kan vist ikke markeres tydeligere, at båndet mellem farmor og barnebarn i dette tilfælde må være noget helt specielt.

Powered by Labrador CMS