Krimiforfatter i karantæne: Håbet fylder heldigvis mest

Vi skal give os selv lov at mærke både angsten og håbet i disse tider, mener forfatter Katrine Engberg.

Udgivet Opdateret

Når årets påskefrokost er aflyst, og man ikke kan se sin familie, må man finde alternative aktiviteter at bruge helligdagene på.

Artiklen fortsætter under videoen

For den populære krimiforfatter Katrine Engberg kommer påskedagene blandt andet til at stå på pandekager, gamle Jim Carrey-film og “Masterchef” med hendes mand, Timm Vladimir, og deres søn, Cassius.

Hvad skal du lave i påsken, og hvem skal du være sammen med?

– I vores familie er årets påskefrokost lige så vigtig som juleaften. Vi plejer at mødes i mine svigerforældres sommerhus til årets første havbad, påskeægjagt og overdådig frokost i den spæde forårssol, og det er et af årets højdepunkter, så jeg ved, at det bliver svært at undvære i år.

– Min mand og jeg prøver at nå at få vores lille båd klar til påsken, så vi kan tage vores søn med ud at sejle i Københavns havn i stedet. Påskefrokost i Christianshavns Kanal virker som et hæderligt alternativ, når det nu ikke kan være anderledes.

Styrketræner i Fælledparken

Hvad skal du lave udendørs?

– Jeg mødes med en personlig træner i Fælledparken to gange om ugen og styrketræner udendørs. Min ryg er skadet af mange års dans, og jeg har et stillesiddende arbejde, så jeg er nødt til at investere tid og penge i at holde mig nogenlunde stærk. Det er ikke normalt noget, jeg nyder, men lige for tiden, hvor vi er tvunget udenfor – og selvfølgelig træner på behørig afstand og dyppet sprit – føles det helt saligt.

– I går stod jeg med mine håndvægte under et blomstrende kirsebærtræ, og solen ramte mit ansigt, og jeg mærkede, at det nok skal gå det hele. Håbet rammer i små dryp, og jeg bliver lige taknemmelig hver gang.

Tuder hver gang

Hvad skal du lave indendørs?

– Til hverdag hjemmeskoler vi vores søn på ti år, og han glæder sig helt vildt til ferie, så jeg tror, at vi skal sørge for at gøre det ekstra hyggeligt, nu hvor vi ikke kan komme så meget ud. Lave pandekager til morgenmad, spille spil og se gamle Jim Carrey-film. Jeg skal læse “Jeg er pilgrim” af Terry Hayes og høre “Den Korte Coronavis” og så kan man vist ikke rigtig komme uden om at se “Tiger King” på Netflix.

– Vi skal bare lige være færdige med den seneste omgang australsk Masterchef, som er det ultimative feel good-tv. Jeg tuder til hvert eneste afsnit, fordi de medvirkende er så engagerede, dygtige og frem for alt søde ved hinanden. Når man går rundt og savner mennesker, er det rart at blive bekræftet i, hvor dejlige, de kan være.

Større ting på spil

Har du kastet dig over nogle nye projekter, mens du har været derhjemme?

– Jeg skriver på bind fem i min krimiserie om Kørner og Werner, som kommer til at hedde “Isola” og ironisk nok har grundtemaet ensomhed. Det føles skræmmende relevant lige nu. Den var sat til at udkomme til efteråret, men nu ved jeg ikke, om det lykkes.

– Normalt er jeg ret produktiv, men hjemmeskolingen, og det, at der konstant er nogen omkring mig, gør det svært at skrive. Lige nu virker det heller ikke som det vigtigste i verden, hvornår bogen bliver færdig. Der er ligesom større ting på spil.

Naturligt at være bange

Hvad gør du generelt for at holde humøret oppe?

– Ikke noget. Mit humør svinger helt vildt, og det får det lov til. Verden står i sin største krise i min levetid, og det er både naturligt og nødvendigt at være bange og i chok. Jeg tror ikke på det der med at tvinge sig selv til “fokusere på det positive” og “holde humøret oppe”.

– Det er de store følelsers tid, og jeg tror, at man skal give sig selv lov at mærke både angsten, ensomheden og håbet, så man ikke bliver til en knudret lille bold af fortrængning. Og der ER meget at glæde sig over – foråret, næstekærligheden, musikken, at folk smiler til hinanden på gaden igen. Håbet fylder heldigvis stadig mest.

Kramme mor i en time

Hvad er det første, du vil gøre, når verden ser normal ud igen?

– Jeg vil løbe, så hurtigt mine ben kan bære mig, hen til min mor, som ikke har set mennesker i en måned nu, og kramme hende i en time, mindst. Derefter vil jeg tage på en kærlighedsturné rundt til min familie og venner, som jeg savner, så jeg næsten ikke kan beskrive det, og holde om dem og græde over det fortabte forår og den genvundne sommer.

– Jeg vil spise på vores lokale italienske restaurant Famo Metro købe et par sandaler i Moshi Moshi og gå en tur langs Søerne uden at skele usikkert til alle, jeg passerer. Jeg vil bade på Ofeliakaj og nyde, at folk ligger tæt, fordi det er sådan, sommer i København skal være, og jeg vil dele en is med min søn uden at ordet “bakterie” overhovedet falder mig ind. Og så skal jeg eddermame til frisøren.

Powered by Labrador CMS