Kristian Jensen dater kendt sangerinde

Politikeren Kristian Jensen danner nu par med sangerinden Pernille Rosendahl.

Pernille Rosendahl er politikerens nye flamme. KLIK FOR MERE. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere udenrigs- og finansminister Kristian Jensen skal skilles fra sin kone gennem 21 år, Trine Overmark Jensen.

Kristian Jensen har nemlig mødt en anden. Sangerinden Pernille Rosendahl, kendt fra blandt andet bandet Swan Lee og som dommer i X Factor.

Artiklen fortsætter under videoen

Det fortæller den detroniserede, tidligere Venstre-næstformand til BT:

– Jeg har fået stærke følelser for Pernille, og det kan jeg selvfølgelig ikke komme videre med, mens jeg er gift. Derfor er det min beslutning, at vi skal skilles, siger Kristian Jensen til avisen.

Flyttet ud

Kristian Jensen er allerede flyttet ud af parrets fælles hjem i Herning.

Derfor bor han nu i sin folketingslejlighed i København.

Planen er dog, at han skal finde sig et nyt sted – i Herning.

Det sker, da han gerne vil være tæt på parrets fælles børn, Asbjørn på 12 år, Oliver på 16 år og Magnus på 18 år.

Rosendahl bekræfter

Over for BT bekræfter Pernille Rosendahl, at hun nu danner par med Venstre-politikeren.

Af respekt for de mange involverede i sagen ønsker hun dog ikke at gå i detaljer om deres forhold.

Powered by Labrador CMS