Kronprins Frederik har smidt Fredericks på porten

En af verdens hurtigste mænd er ikke længere en del af Den Internationale Olympiske Komité. Den tidligere OL-vinder er smidt ud på grund af mistanke om korruption i million-størrelsen.

Kronprins Frederik har været medlem af IOC – Den Internationale Olympiske Komité – siden 2009. Nu har han mistet en af sine kolleger i klubben, idet Frankie Fredericks er suspenderet. Her ses Danmarks tronfølger med forhenværende IOC-præsident Jacques Rogge. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix (Arkivfoto)
Kronprins Frederik har været medlem af IOC – Den Internationale Olympiske Komité – siden 2009. Nu har han mistet en af sine kolleger i klubben, idet Frankie Fredericks er suspenderet. Her ses Danmarks tronfølger med forhenværende IOC-præsident Jacques Rogge. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Engang var han en af klodens absolut hurtigste mænd – og atletikstjernen fra Namibia nåede da også at fire sølvmedaljer på 200 meter-distancen.

Men den 50-årige tidligere topsprinter Frankie Frederick kan se frem til helt korte løbeture i fremtiden.

For at tegner til, at verdensmesteren fra 1993 i en periode må nøjes med de løbedistancer, som et fængselsophold tillader.

Fredericks er suspenderet

Den Internationale Olympiske Komité (IOC), som kronprins Frederik i mange år har været en del af, har besluttet at suspendere Frankie Fredericks.

Ifølge IOC’s egen hjemmeside er det eksekutivkomitéen, der har valgt at følge en anbefaling angående den 50-årige namibiers suspendering. Fredericks har været en del af IOC siden 2012.

– I betragtning af situationens alvor og dens betydning for IOC’s omdømme, har IOC’s eksekutivkomité besluttet at udelukke hr. Fredericks fra alle rettigheder, beføjelser og funktioner som IOC-medlem, lyder det i en tekst på sitet.

Formentlig noget om snakken

Ifølge anklageren har Fredericks modtaget 299.300 dollar (svarende til næsten to millioner kroner) i bestikkelse.

Pengene skulle fungere som en kompensation for, at den forhenværende atletikmand så ville stemme på Rio de Janeiro som OL-vært i 2016.

Og der er formentlig noget om snakken.

Ifølge DR’s hjemmeside er der blevet udbetalt penge til en virksomhed, som er oprettet af Frankie Fredericks i Seychellernes skattely.

Smidt ud af atletikforbund

Penge der er betalt fra et firma, som er ejet af Papa Massata Diack.

Frankie Fredericks erkender at have modtaget pengene, men han hævder, at det var betaling for konsulentbistand.

De mørke skyer har længe trukket op over Fredericks, der allerede i juli blev suspenderet fra sin position i Det Internationale Atletikforbund (IAAF).

Fire gange olympisk sølv

Frankie Fredericks vandt fire sølvmedaljer i 100 meter- og 200 meter-løb ved OL i 1992 og 1996 i henholdsvis Barcelona og Atlanta.

Han vandt dog guld ved VM i atletik i 1993 på 200 meter distancen.

Frankie Fredericks er med tiden 9,86 sekunder den 17. hurtigste mand nogensinde.

På 200 meter har han løbet i tiden 19,68 sekunder. Det gør ham til den 9. hurtigste mand på den distance. På løbstidspunktet i 1996 var han den 3. hurtigste.

Powered by Labrador CMS