Kronprinsessen trak i trøjen

Tirsdag og onsdag trak kronprinsesse Mary endnu en gang i det militære ornat.

Det er ikke første gang, Mary trækker i uniform. Klik og se flere billeder af Hjemmeværns-prinsessen. (Foto: Scanpix)
Det er ikke første gang, Mary trækker i uniform. Klik og se flere billeder af Hjemmeværns-prinsessen. (Foto: Scanpix)
Udgivet Opdateret

Kronprinsesse Mary stiger med hastige skridt i graderne i Hjemmeværnet, og tirsdag og onsdag kom hun et skridt nærmere udnævnelsen til kaptajn.

Her var hun på Hjemmeværnets chefkursus på Vordingborg Kaserne, hvor kronprinsessen og de øvrige kursusdeltagere skulle undervises i blandt andet ledelse af frivillige, operative overvejelser og udarbejdelse af befalinger.

Kronprinsesse Mary startede sin karriere i Hjemmeværnet i 2008. Først som menig, siden som sergent, løjtnant og fra 2015 premierløjtnant – næste skridt er kaptajn.

Hendes engagement glæder da også Hjemmeværnet, sagde den daværende chef, generalmajor Jan S. Norgaard, ifølge DR.dk i 2008:

– Vi er meget glade for kronprinsessens interesse. Vi opfatter også medlemskabet som et skulderklap til vores mange frivillige, der herved får sig en kongelig kollega. Opbakningen er også en understregning af Hjemmeværnets betydelige rolle i total-forsvaret til gavn for samfundet og den store tillid, befolkningen har til, at Hjemmeværnet er i stand til at løse samfundsnyttige opgaver.

Powered by Labrador CMS