Mageligt anlagt dronning holdt videomøde

Fruen til den hollandske monark luftede fødderne under internationalt møde

Dronning Maxima på sit kontor på slottet i Amsterdam under mødet om finansiel inklusion med højtstående senegalesere. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Patrick Van EMST / various sources / AFP) /
Dronning Maxima på sit kontor på slottet i Amsterdam under mødet om finansiel inklusion med højtstående senegalesere. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Patrick Van EMST / various sources / AFP) /
Udgivet Opdateret

Mon ikke de fleste, der har været tvunget til at arbejde hjemmefra under corona-pandemien, kender til at droppe den traditionelle og formelle påklædning. Hollandske dronning Maximas gør i hvert fald. Endda i forbindelse med et internationalt møde.

Artiklen fortsætter under videoen

Dronningen, der er officiel FN ambassadør for ‘Finansiel inklusion for tredjeverdenslande’, deltog torsdag den 21. januar ved et digitalt møde med højtstående, senegalesiske regeringsmedlemmer og repræsentanter fra den finansielle verden. Heriblandt præsident Macky Sall.

Hun deltog fra slottet i Amsterdam og har selv efterfølgende delt en række fotos fra mødet på sin Instagram-profil, i en situation hvor hun er i direkte videokontakt med en række af de øvrige mødedeltagere.

Der mangler noget

På billederne ser man en engageret dronning, nydelig klædt i kjole, sidde ved sit arbejdsbord, der bugner med både computer og papirer samt med såvel kaffe som vand indenfor rækkevidde.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Koninklijk Huis (@koninklijkhuis)

På et af billederne kan man nemlig se dronningen der sidder med strakte ben under bordet og behændigt har smidt skoene. Herligt, at også hun tænker på på komforten, når muligheden nu engang byder sig.

Stammer fra Argentina

Dronning Máxima af Nederlandene, født Máxima Zorreguita Cerruti, der er af argentinsk afstamning, blev født i  Buenos Aires den 17. maj 1971 og er således 49 år gammel.

Hun blev gift med kong Willem-Alexander den 2. februar 2002. Parret har tre døtre – kronprinsesse Catharina-Amalia på 17 år, prinsesse Alexia på 15 år og prinsesse Ariane, der er 13 år.

Powered by Labrador CMS