Polakker stjæler genbrugstøj i Danmark
I alt fire polske borgere er sigtet for at stjæle tøj fra velgørenhedsorganisationer
En 20-årig polak blev fredag varetægtsfængslet, sigtet for tyveri af 4,6 ton genbrugstøj stjålet fra tøjcontainere.
I forvejen sidder tre andre polakker fængslet i sagen: En i Sverige, to i Danmark.
De skriver Ekstra Bladet
De skal have åbnet containerne med kopier af nøgler, stjålet tøjet og kørt det til Polen, hvor det blev solgt.
- De har tilsyneladende haft gode afsætningsmuligheder i Polen, muligvis til faste aftagere, siger efterforskningsleder Lars Feldt-Rasmussen, Københavns politi.
Mister millioner
Ifølge Ekstra Bladet omregnes genbrugstøjet i en kilopris til ni kroner.
Polakkerne, der allerede sidder varetægtsfængslet i Danmark, blev taget på fersk gerning i Roskilde.
Tyverierne skal være gået ud over hjælpeorganisationerne Røde Kors, Blå Kors og Kirkens Korshær.
Røde Kors mener, man er gået glip af millionindtægter på grund af tyverierne.