Meghan fik hemmeligt besøg

Hertuginden har haft besøg i sit nye hjem. Og ikke af hr. og fru Hvem-som-helst.

Udgivet Opdateret

I starten af april flyttede prins Harry og hertuginde Kate endelig ind i deres nyrestaurerede Frogmore Cottage.

Det forventes, at hertuginden føder parrets første barn i slutningen af april.

Meghan dukkede ikke op i kirken til den traditionsrige påskegudstjeneste, men ifølge Harper’s Bazaar fik hun dog ikke lov til at tilbringe søndagen helt alene i parrets nye hus.

Besøg af svigerinden

Hun fik nemlig besøg af prins William og hertuginde Kate. Det gav dem ikke blot mulighed for at se til den højgravide, men også at tage det nye hus i øjesyn.

Ifølge Harper’s Bazaar modtog prinsen og hertuginden ved den lejlighed en indflyttergave.

Meghans mor, Dorian Ragland, er flyttet ind på Frogmore Cottage for at støtte datteren. Imens fortsætter prins Harry med sine officielle pligter.

Blandt andet deltog han torsdag i en gudstjeneste i London sammen med netop hertuginde Kate.

Måneders ombygning

Forud for indflytningen var gået adskillige måneder med ombygning. Efter sigende har det været lidt af en prøvelse at stille parret tilfreds, og blandt andet er hele huset lavet om fra flere mindre lejligheder til en stor bolig.

Frogmore er nu udstyret med et energicenter, der er baseret på grøn energi, og der er også et rum med et såkaldt affjedret gulv beregnet til for eksempel yoga, mens det alt sammen er malet med giftfri maling.

Huset ligger på Windsor-grunden, og i den nærmeste fremtid vil hertugparret således hyre et helt nyt kommunikationsapparat, fordi de har forladt Kensington Palace i London, hvor der allerede ér tilknyttet kommunikationsfolk.

Powered by Labrador CMS