Meghan har gjort Harry til en bedre mand

Hertuginde Meghans karisma har kun bidraget med noget godt og positivt

Udgivet Opdateret

Meghan Markle har karisma og har formået at gøre prins Harry til en bedre mand. Det fortæller forfatteren Sean Smith, der står bage bogen ‘Meghan Misunderstood’, der udkom i november 2020, i følge Mirror i et interview med Daily Star.

Artiklen fortsætter under videoen

Harrys periode i hæren forandrede ham fra dreng til mand og hans partnerskab med Meghan har gjort ham til et bedre menneske,” siger Sean Smith.

Han nævner desuden, at Meghan tilførte kongehuset noget, institutionen nu igen mangler, efter hun og Harry valgte at sige farvel og tak til deres royale liv og forpligtelser.

En kvinde med substans

Sean Smith beskriver også Meghan som en kvinde med substans. Som en kvinde med karisma.

”Historikere vil have dig til at tro, at den kongelige familie generelt er kedelig, men det gælder bestemt ikke for Meghan Markle. Langt fra. Hun har masser af den karisma, der nu desværre mangler i den kongelige familie,” siger han og fortsætter:

“Jeg ønsker ikke at angribe nogen. Hverken prins William, hertuginde Kate eller nogen anden. Men Meghan har noget livserfaring, ingen af de andre har. Hun tilførte noget, jeg tror, kongefamilien nu mangler.”

Der er gået et år

Der er nu efterhånden gået et år, siden Harry og Meghan gjorde opmærksom på, at de havde fået nok og fremadrettet ønsker at klare sig selv.

De forlod officielt deres positioner som fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie med udgangen af marts 2020 og bor i dag i mondæne Montecito ved Santa Barbara i Californien, USA.

Powered by Labrador CMS