Meghan og Harry oplevede krise som held i uheld

De var der begge, da deres lille søn tog sit allerførste skridt.

Udgivet Opdateret

Det meste af tiden under corona-pandemien har prins Harry og hertuginde Meghan brugt med hinanden og deres nu snart halvandet år gamle søn Archie.

Det fortæller de selv i en video-chat med den pakistanske kvindesagsforkæmper Malala Yousafzai. Se samtalen via et link længere ned i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Chatten var kommet i stand i forbindelse med ‘FN’s Internationale Pigedag’, der løb af stablen søndag den 11. oktober, skriver Page Six.

Det blev til en saglig og hyggelig snak om blandt andet kvinders uddannelse, men Malala Yousafzai ville samtidig også gerne høre om familiens aktiviteter under corona-pandemien.

Til det svarer Harry, at de ud over virtuelle møder bruger masser af tid sammen med lille Archie. Han indvier endda den pakistanske aktivist i nogle helt særlige, fælles oplevelser.

”Vi var der begge, da han tog sit første skridt, den første gang han løb og da han faldt første gang. Vi har været fælles om hans ‘første alting’,” forklarer den stolte far.

Se videoen her.

Meghan giver udtryk for, at parret har været ‘heldige’ med at have denne kvalitetstid sammen med deres søn.

“Det er bare fantastisk, for jeg tror på mange måder, det er vores held, vi har haft mulighed for og tid til at se ham vokse op. Havde coronaen ikke været her, ville vi have rejst mere, arbejdet mere eksternt og være gået glip af en masse af disse øjeblikke,” siger hun.

Corona-krisen til trods har Harry og Meghan alligevel haft travlt med deres gøremål. Blandt andet omkring velgørenhed. De har også bidraget som frivillige hjælpere i forbindelse med krisen og ydermere fik de i september en aldeles lukrativ aftale på plads med Netflix.

Omkring Harry, så er der forlydender om, at han vil rejse til Storbritannien indenfor overskuelig fremtid. Sker det, menes han at måtte finde sig i en alvorlig samtale med sin farmor, dronning Elizabeth.

Han og Meghan har ‘blandet sig’ i debatten i forbindelse med det forestående præsidentvalg i USA og den slags gør man ikke som en del af den britiske kongefamilie.

Powered by Labrador CMS