Skip to main content

Netflix får 160 Emmy-nomineringer – HBO må nøjes med 107

Tirsdag er nomineringerne til åres Emmy Awards annonceret. "Watchmen" er den store vinder med 26 nomineringer.

Det bliver spændende at se, hvem der løber med de eftertragtede Emmy statuetter.
Foto: Mark Ralston / Scanpix

Det bliver spændende at se, hvem der løber med de eftertragtede Emmy statuetter.
Foto: Mark Ralston / Scanpix

Det står nu klart, hvilke tv-serier der 20. september har mulighed for at vinde de prestigefyldte Emmy-statuetter.

Emmy-statuetterne, der hvert år gives for de bedste tv-produktioner, er de seneste år blev lidt af en kamp mellem de store streamingtjenester Netflix og HBO.

Artiklen fortsætter under videoen

Og i år er ikke anderledes. Netflix’ produktioner er nomineret til 160 Emmy-statuetter, mens HBO har 107 nomineringer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De mest nominerede serier

HBO’s dystopiske superheltedrama “Watchmen” har raget 26 nomineringer til sig, hvilket er flest af alle.

Amazon Studios “The Marvelous Mrs. Maisel” har med sine 20 nomineringer næstflest.

Blandt andet er Rachel Brosnahan nomineret til bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle som Miriam Maisel i det amerikanske komediedrama.

Ud over “Watchmen” og “The Marvelous Mrs. Maisel” er andre serier også nomineret i utallige kategorier.

Serien “Succesion” har fået 18 nomineringer. Det samme har serien “Ozark”, mens “The Mandalorian” og “Schitt’s Creek” er nomineret i 15 kategorier.

Ekstraordinært år for tv

For at kvalificere sig til en Emmy-statuette skal serierne have haft premiere mellem 1. juni 2019 og 31. maj 2020.

Næsten alle de nominerede serier blev filmet inden coronavirusset brød ud i februar og samtidig satte en stopper for de fleste Hollywood-produktioner.

– På trods af de udfordringer, der er uden fortilfælde, som underholdningsindustrien står over for, har det været et ekstraordinært år for tv, siger Emmy-akademiets formand, Frank Scherma.

– Tv har inspireret, forenet og trøstet et globalt publikum i denne sæson, siger han ifølge Reuters.

Emmy-showet afholdes 20. september med Jimmy Kimmel som vært.

Del din kommentar