Over et år siden: Kongehus igen på officielt besøg

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima skal på første officielle statsbesøg siden coronaudbruddet

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima af Holland skal på officielt statsbesøg for første gang siden coronaudbruddet i Europa.Foto: REUTERS/Piroschka van de Wouw/Pool
Foto: REUTERS/Piroschka van de Wouw/Pool

Udgivet Opdateret

Der blæser nye vinde i det hollandske kongehus.

For første gang siden coronaudbruddet i Europa i marts 2020 tager Kong Willem-Alexander og dronning Maxima ud af landet for et officielt besøg.

Det skriver Royal Central.

Afsted mod naboland

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima drager til Tyskland i starten af juli måned sammen med diverse ministre fra Holland.

Her vil de blive taget imod af blandt andre Angela Merkel og Frank-Walter Steinmeier – henholdsvis tysk kansler og præsident.

Det er ikke oplyst, hvor arrangementerne fra 5.-7. juli skal foregå, fordi parterne vil undgå for store sociale arrangementer i forbindelse med besøget.

I problemer sidste år

Og det kan der være en ekstra god forklaring på.

Det kongelige par har nemlig været uden for landets grænser i tiden mellem coronaudbruddet og nu.

I oktober sidste år tog Kong Willem-Alexander, dronning Maxima og deres tre teenagedøtre på en ferie i Grækenland i en tid, hvor Holland var delvist lukket ned.

Familien smuttede hjem tidligere end planlagt, da der haglede kritik ned over dem. Senere sendte de en officiel undskyldning ud til befolkningen.

Powered by Labrador CMS