På denne dag: Elizabeth forlover sig med Philip

Der er nogle dage, som man aldrig glemmer - og dronning Elizabeth sidder nok i England og tænker tilbage på den helt særlige sommerdag i 1947.

Prins Philip og Dronning Elizabeth delte et helt særligt bånd. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: The Countess of Wessex via PA Wire/Handout
Prins Philip og Dronning Elizabeth delte et helt særligt bånd. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: The Countess of Wessex via PA Wire/Handout
Offentliggjort Sidst opdateret

Vi skal mange sider tilbage i historiebogen, men ikke desto mindre er der tale om en af de største dage i moderne tid.

Den 9. juli 1947 blev det nemlig offentliggjort, at prinsesse Elizabeth og løjtnant Philip Mountbatten var blevet forlovet.

I gave fik prinsessen en platin-ring med diamant, der var designet af Philip selv. Det skriver Royal Collection Trust.

Ingen ved det

Dronning Elizabeth og prins Philip havde et helt særligt bånd. Det er ingen hemmelighed.

Dog er dronningens vielsesring, der er omdrejningspunktet for en hemmelighed.

Ringen gemmer nemlig på en hemmelighed inskription, der aldrig før, er blevet afsløret offentligt. Det er kommet frem i bogen Prince Philip: Revealed, som Ingrid Seward har skrevet.

– Philip havde ingen udgifter ved vielsesringen, da folket i Wales gav ham en klump walisisk guld, som ringen skulle laves af. Dronningen tager den aldrig af, og på indersiden af ringen står der en inskription. Ingen ved, hvad der står, andet end gravøren, dronningen og hendes ægtemand, fortæller forfatteren.

Dronning Elizabeth og prins Philip blev gift i 1947. Det vil altså sige, at hemmeligheden og inskriptionen lever på sit 73. år.

Prins af Danmark

Prins Philips officielle titel var hertug af Edinburgh, og han havde danske rødder som oldebarn af Christian IX.

Han blev født 10. juni 1921 som Philip, prins af Danmark og Grækenland, og tilhører ligesom dronning Margrethe den glücksborgske kongeslægt.

Powered by Labrador CMS