Plaget af stalkere

Taylor Swift har kæmpet med stalkere og indbrud i flere år. I lørdags var der en stalker på spil igen. Han er nu anholdt

Stalkere begår igen og igen indbrud i den 31-årige superstjernes hjem. Foto: Valerie Macon/AFP
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke altid lutter lagkage at være superstjerne. Nu har popsangerinden Taylor Swift, som er blevet stalket i mange år, haft indbrud i sit hjem igen.

Indbruddet fandt sted lørdag i Swifts lejlighed, som ligger i bydelen Tribeca i New York. Endnu engang var det en stalker, som var på stil.

Ifølge politiet blev stalkeren, en 52-årig mand ved navn Hanks Johnson, anholdt mandag for ulovlig indtrængen.

Mindst fem gange er Johnson dukket op på stjernens adresse de seneste seks måneder og har ringet på dørklokken.

Stalker tog bad i Swifts lejlighed

Stalking er et stort problem for 31-årige Taylor Swift, som for tiden topper hitlisterne med sit nye nye album ‘Fearless’.

I 2018 forsøgte en mand, som bar kniv, at bryde ind. En anden mand fik et polititilhold, efter han havde sendt breve med trusler om voldtægt.

Og en tredje fik seks måneders fængsel for at have brudt ind i Swifts lejlighed i New York, hvor han minsandten havde taget et bad, inden han faldt i søvn i hendes hjem,

I juni 2019 var den gal igen, da en mand blev anholdt i Iowa, efter han havde rejst til Rhode Island, hvor Taylor Swift også har en bolig, med værktøj til indbruddet, et baseballbat og planer om at “besøge” verdensstjernen.

Powered by Labrador CMS