Prins Charles til Meghan og Harry: Dette skal barnet hedde

Prins Charles er fyldt med gode ideer. For gode, måske?

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er jo altid noget spændende, hvad børn skal hedde. Det bliver ikke mindre spændende, hvis dåben foregår i kongehuset.

Nogle navne er her givet på forhånd, mens der er mere frit spil i andre sammenhænge. Som her, hvor hertuginde Meghan og prins Harry er de vordende forældre.

Og mon ikke ofte bedsteforældrene gerne vil have noget at sige i den sammenhæng?

I hvert fald kom Harrys far, prins Charles, med et bud. Af de lidt mere kuriøse af slagsen.

I en tale sagde Charles, de kommende forældre med rette kunne tage afsæt i deres nys overståede tur til Australien.

Det skriver The Mirror.

I talen sagde han blandt andet:

– Min søn fortæller mig, at under deres tur fik han – og hans kone – et utal af forslag til navne til deres kommende barn.

Og det er her, hvor prinsen går i stand up-mode:

– Mellem os, så tror jeg, at Kylie og Shane er på den endelige liste, sagde prinsen videre.

Det antages, der hentydes til popsangeren Kylie Minogue og cricketspilleren Shane Warne.

Prinsen var dog ikke færdig endnu:

– Men I skal nok ikke sætte jeres næser op for hverken Edna eller Les, med en hentydning til to af gæsterne, nemlig komikeren Barry Humphries, der spiller Dame Edna og sir Les Pattersen.

Harry og Meghans barn bliver født i foråret 2019.

Powered by Labrador CMS