Prins Joachims nedtur: Han blev ikke hædret

Prins Joachim skrev desværre ikke historie ved torsdagens Zulu Awards 2020.

Udgivet Opdateret

Ved Zulu Awards 2020, der blev afholdt torsdag, var prins Joachim nomineret i kategorien som Årets Tv-vært for programmet Prins Joachim fortæller.

Prinsen måtte dog se sig slået, og han skrev dermed ikke historie ved at være den første danske kongelige til at vinde prisen som Årets Tv-vært.

Artiklen fortsætter efter videoen

Tabte til komiker

Det kom måske lidt som et chok, da nomineringerne til Zulu Awards 2020 blev afsløret.

På listen over Årets Tv-vært var prins Joachim nomineret for sit program, der blev sendt på DR K, Prins Joachim fortæller.

Han var nomineret sammen med etablerede og erfarne tv-værter som Timm Vladimir og Ibi Støvring.

Det blev desværre ikke prinsen, der løb med prisen. Men derimod komikeren Melvin Kakooza, der var nomineret for at være vært på programmet Helt sort.

Et seerhit

Godt nok blev Prins Joachim fortæller ikke hædret ved prisuddelingen. Til gengæld har serien mødt meget hæder, da den blev sendt i efteråret 2019. Faktisk var det noget af et seerhit.

Det første afsnit blev set af 318.000 seere, som er ret højt for programmer, der bliver sendt på, hvad der ikke regnes for at være DRs hovedkanal, nemlig DRK.

Derudover var programmet at finde over ugens ti mest sete programmer på alle danske kanaler.

En formidabel formidler

Programmet, som prins Joachim er én af idémændene bag, fortæller i seks afsnit om det, der er med til at definere danskere, som dem, vi er.

Det er der bestemt en del mennesker, der har interesse i, men en grund til de mange seere kunne også være prinsens evne til at fortælle historier på en levende måde.

Det kan producenten bag programmet Anna Von Lowsow i hvert fald skrive under på, at prinsen er dygtig til.

– Prins Joachim er en formidabel dygtig formidler. Det handler mere om, hvad han kan, end dét, at han er prins. Det betyder meget at have én med, som ved så meget om historie, har hun tidligere udtalt til Kendte.dk.

Powered by Labrador CMS