Prins William må ikke være brite
Til rollen som prins William i en ny film om prinsesse Diana, søger folkene bag filmene ikke en skuespiller med britisk pas.
Snart skal optagelserne til endnu en film i rækken om prinsesse Diana. Filmen skal handle om de tre dage, hun boede på Sandringham, da det gik op for hende, at ægteskabet til prins Charles var ved at smuldre imellem hendes fingre.
Hovedrolleindehaveren er fundet, men netop nu leder folkene bag filmen med titlen Spencer, efter en dreng, der kan spille prins William.
Artiklen fortsætter efter videoen
Og der er et meget væsentligt krav, nemlig at vedkommende ikke må have britisk pas, skriver The Guardian.
Brexit bærer skylden
Det er filmens caster Amy Hubbard, der i et offentligt opslag har lagt en betegnelse for rollen op på blandt andet Twitter. Heri fremgår det, at de leder efter en dreng mellem ni og 12 år, der kan spille prins William, da han var 11 år gammel.
Et must er dog, at skuespilleren skal have europæisk pas. Det må ikke være britisk.
Understregningen af at det ikke må være en dreng med britisk pas, er blandt andet på grund af restriktioner på baggrund af, at Storbritannien ikke er en del af EU fra januar.
Derudover har det også noget med reglerne for, hvordan filmen kvalificeres til donationer, filmfestivaler, prisuddelinger og så har det også en indflydelse på hvilket niveau af skat, der skal betales.
Amy Hubbard forklarer selv, at det er meget almindeligt at have krav til skuespillers statsborgerskab.
Ikke et eventyr
Det er instruktøren Pablo Larraín, der skal stå bag filmen Spencer.
Hvis alt går efter planen, begynder optagelserne i starten af det kommende år og kommer til at vare tre måneder. Filmen skal optages i Tyskland, hvilket også er en valid grund til, at skuespilleren skal have et europæisk pas.
Prinsesse Diana skal spilles af Kristen Stewart, der nok er bedst kendt for sin rolle i alle Twillight-filmene.
Instruktøren har kun fortalt enkelte ting om filmen. Nemlig at den handler om de tre dage, hvor det går op for hende, at hendes ægteskab er slut, derfor har Pablo Larraín også forklaret, at der ikke er tale om et lykkeligt eventyr.
– Når nogen beslutter sig for ikke at ville være dronning og siger: ‘Jeg vil hellere være mig selv’, så er det en meget stor beslutning. Et eventyr vendt op og ned på hovedet. Jeg har altid været overrasket over det og tænkt, at det må have været meget krævende at gøre. Det er hjertet af filmen, siger instruktøren.