Prinsesse siger klart nej

Märtha Louise har ingen umiddelbare planer om at gifte sig med sin shaman kæreste

Märtha Louise har slået fast, at hun og døtrene på et tidspunkt vil rykke teltpælene op og flyttet over Atlanten for at slutte sig til Durek Verrett. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Märtha Louise har slået fast, at hun og døtrene på et tidspunkt vil rykke teltpælene op og flyttet over Atlanten for at slutte sig til Durek Verrett. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Udgivet Opdateret

Se flere billeder i galleriet ovenfor

I et nyligt interview med mediet VG fortalte norske prinsesse Märtha Louise, som Kendte.dk allerede har skrevet, at kun covid-19 pandemien afholder hende og døtrene fra at sige farvel til Norge og flytte til USA.

Det for at flytte sammen med sin amerikanske kæreste, den selvudråbte shaman Durek Verrett.

I interviewet siger prinsessen, at det lige nu ikke er muligt, men samtidig, at det kommer til at ske.

Har talt om at fri

Durek Verret har ifølge blandt andet Royal Central tidligere udtalt, at han siden julen 2019 har haft planer om at ‘gå på knæ’ for sin prinsesse og endda også, at han allerede har fået kongens velsignelse til sit forehavende.

Mediet skriver også, at han endda overfor Vanity Fair på et tidspunkt satte tid og sted på for sine frierplaner. Nemlig at det skulle ske på Hawai under en planlagt ferie på Hawaii i februar 2020.

Men sådan gik det ikke. På det tidspunkt var Märtha Louise og hendes tre døtre, Maud Angelica Behn, Leah Isadora Behn, Emma Tallulah Behn, i dyb sorg efter pigernes far, Ari Behn, havde taget sit eget liv kort tid forinden.

Klar i spyttet

Der er da heller intet, der tyder på, at et bryllup de to imellem er lige rundt om hjørnet.

I VG interviewet, hvor Märtha Louise fortæller om sine flytteplaner, bliver hun også spurgt ind til, om der er eventuelle bryllupsplaner og her er hun ganske klar i spyttet.

“Nej, det er der ikke,” siger hun.

Og så ønsker hun i øvrigt ikke at tale mere om den sag.

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS