Rasende Niels Brinch: I er nosseløse

Den tidligere Station 2 vært raser over den behandling, som hans gamle ven Jes Dorph har fået

Den tidligere TV2 vært skælder ud på foredragsvirksomheden Athenas. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO/arkiv
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere TV2-vært Niels Brinch er mildest talt blevet mere end ond i sulet over den behandling, som foredragsvirksomheden Athenas har givet hans gamle ven Jes Dorph-Petersen.

Firmaet vil ikke længere bruge Jes Dorph som foredragsholder efter  #meetoo-skandalen på TV2, hvor Dorph blev vraget som vært.

Nu har Niels Brinch anmeldt Athenas på Trustpilot.

En ussel lille stjerne stjerne bliver det til – og så fyrer Niels Brinch noget af en svada af mod foredragsarrangøren.

– I burde skamme jer – mage til nosseløse mennesker, lyder det fra den gamle Station 2 vært.

Fjern mig

Niels Brinch beder også om, at han selv bliver fjernet over listen af foredragsholdere.

– Mage til smagsdommeri og folkedomstol overfor min gode ven Jes Dorph-Petersen er uhørt og uforskammet, skriver Niels Brinch.

Også den prisvindende fotograf Jan Grarup har opsagt sit samarbejde med Athenas.

– Jeg vil og kan ikke gå på kompromis med ytringsfriheden og folkeoplysningen. Jes er IKKE dømt for noget som helst. At Athenas bliver skræmt over en shitstorm på SoMe – vorherre bevares – internettet og internetkrigerne er totalt ligegyldig, skriver Jan Grarup i et opslag på Facebook.

Powered by Labrador CMS