Så han prins Harry med hestehale?

- Jeg kan jo tage fejl, lyder det fra hovedpersonen selv

Rob Lowe har blandt andet haft roller i West Wing og Parks and Recreation. Han har også en stjerne på Hollywood Walk of Fame i Los Angeles. Foto: Scanpix/Mario Anzuoni
Udgivet Opdateret

Den amerikanske skuespiller Rob Lowe ved måske, måske ikke, hvad for en frisure Prins Harry går rundt med.

Det er Rob Lowe selv, der sår tvivl om, hvad han faktisk ved, efter at han tidligere på måneden, ifølge Etonline.com fortalte talkshowværten James Corden (vært på The Late Show), at Rob og Harry bor i nærheden af hinanden, og at prinsen åbenbart har anlagt sig en hestehale.

– Jeg løb ind i ham for 10 minutter siden. Han bor tæt på mig. Han holder sig for sig selv. Det var som at se Loch Ness-uhyret, da jeg endelig så ham, sagde Rob Lowe til James Corden.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Rob Lowe fortsatte fortællingen og gjorde det klart, at han ikke var helt sikker på, hvad han havde set, men det kunne se ud som om, at prinsen har fået en hestehale.

– Jeg siger det bare. For en tilfældig forbipasserende så det ud til, at hans hår var blevet meget langt og trukket tilbage på en måde, jeg kun kan beskrive som en hestehale, sagde Rob Lowe.

Hvad Rob så

Udvekslingen mellem Rob Lowe og James Corden fandt sted den 12. januar, og i dagene efter samlede flere og flere medier op på historien. Måske er det derfor, at Rob Lowe nu er gået til bekendelse.

Han har talt med Entertainment Tonight, igen ifølge Etonline.com, og her gjort det klart, at han ikke er det mest troværdige vidne i verden.

– Du er nødt til at tænke på kilden. Det var også mig, der annoncerede, at Peyton Manning (amerikansk fodboldspiller, red.) var gået på pension. Han vandt efterfølgende Super Bowl, siger Rob Lowe til Entertainment Tonight.

– Min troværdighed, når det kommer til sladdernyheder, er ikke god, siger Rob Lowe. Han lover dog Entertainment Tonight, at han en anden gang ikke vil holde sig tilbage for at dele en god historie i et talkshow.

Rob Lowe fortæller også, at han er stensikker på, at han så Prins Harry. Det er mere mandens frisure, han siden er kommet i tvivl om.

– Jeg kan jo tage fejl. Men det er da interessant, er det ikke? Det vil betyde, at han er gået fuldt Californien, siger Rob Lowe til Entertainment Tonight.

Rob Lowe er aktuel i TV-serien 9-1-1: Lone Star. Han har også haft roller i film som The invention of Lying og Wayne’s World samt serierne West Wing og Parks and Recreation.

Powered by Labrador CMS