Skip to main content

Se lungesyg kronprinsesse boltre sig på fjorden

Trods alvorlig sygdom ser det heldigvis ud til, at norske kronprinsesse Mette-Marit lige nu er i rigtig fin form

Det var i 2018, det kom frem, at Norges kronprinsesse Mette-Marit lider af den alvorlige, kroniske sygdom lungefibrose. Foto: Scanpix/NTB Scanpix/Lise Aaserud via REUTERS
Det var i 2018, det kom frem, at Norges kronprinsesse Mette-Marit lider af den alvorlige, kroniske sygdom lungefibrose. Foto: Scanpix/NTB Scanpix/Lise Aaserud via REUTERS
Det norske kronprinspar på Oslo Fjorden i havkajak tirdag den 1. juni. Foto: Scanpix/Stian Lysberg Solum/ NTB/via REUTERS
Det norske kronprinspar på Oslo Fjorden i havkajak tirdag den 1. juni. Foto: Scanpix/Stian Lysberg Solum/ NTB/via REUTERS
Stemningen var høj på Oslo Fjorden den herlige, første tirsdag i juni. Foto: Scanpix/Stian Lysberg SOLUM / various sources / AFP)
Stemningen var høj på Oslo Fjorden den herlige, første tirsdag i juni. Foto: Scanpix/Stian Lysberg SOLUM / various sources / AFP)

Se flere fotos i galleriet ovenfor

I 2018 kom det frem, at Norges kronprinsesse Mette-Marit lider af den alvorlige, kroniske sygdom lungefibrose.

Sygdommen har blandt andet bevirket, at kronprinsessen har haft flere, længere pauser fra sine officielle pligter. Ikke mindst under corona-pandemien, da hun er i den særligt udsatte risikogruppe.

Hun er dog nu blevet vaccineret mod den frygtede covid-19 virus.

På kajaktur på Oslo Fjorden

Heldigvis ser det ud til, at kronprinsessen i øjeblikket har det rigtig godt. I hvert fald boltrede hun sig tirsdag den 1. juni, sammen med sin mand, kronprins Haakon, og en gruppe unge, i havkajak på Oslo fjorden.

Det viser kongehuset selv i et videoopslag på Instagram, der også indeholder et par skønne fotos fra den lille happening.

I videoen hører man kronprinsen tale om, hvordan naturen gennem corona-pandemien har været et ‘frirum’ for mange. Han udtrykker også glæde ved, at der blandt disse har været mange unge mennesker.

Samtidig retter han en tak til de frivillige, der bidraget til, at nordmændene har så mange muligheder i naturen, som det har været tilfældet.

Kan sætte spor i hverdagen

Som Kendte.dk tidligere har skrevet, forklarede Magnus Sköld, der er professor i lungemedicin ved Karolinska institutet, i januar i år, hvad det indebærer for kronprinsessen at lide af lungefibrose.

– Ens kondition bliver dårligere, og det, der tidligere har været let, bliver pludselig meget anstrengende, sagde han ved den lejlighed.

Professoren fortalte videre, at sygdommen efterhånden kan sætte spor i hverdagen.

– For eksempel kan hoste være så handikappende, man ikke vil vise sig blandt andre, forklarede Magnus Sköld, der også nævnte åndenød som et stort problem.

Men som nævnt så tyder tirsdagens tur på fjorden på, at Mette-Marit tilsyneladende, i hvert fald lige nu, har det ganske godt.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Del din kommentar