Sender takkekort med tydeligt royalt islæt

Harry og Meghan har tydeligvis ikke langt alt det kongelige bag sig

Udgivet Opdateret

Nok har Harry og Meghan sagt farvel til deres royale tilværelse i Storbritannien og er flyttet til mondæne Montecito ved Santa Barbara i Californien, USA. Men de har nu ikke helt droppet alt det kongelige.

Det viser et opslag, der er blevet delt på Twitter, med alt tydelighed.

Se opslaget lidt længere nede.

Artiklen fortsætter under videoen

Harry, Meghan og lille Archie modtog masser af ønsker om alt godt i forbindelse med julen i 2020 og det har de nu ifølge Mirror udtrykt deres taknemmelighed for ved at sende et takkekort. Med posten endda og ekspederet fra kommunikationsafdelingen i Clarence House, London!

Det er netop dette kort, en modtager har valgt at dele med andre på Twitter.

“Tak for din tankefulde hilsen. Vi sætter pris på dine venlige ord og fordi, du har taget dig tid til at skrive til os. Vi sender dig de varmeste hilsener,” står der skrevet på kortet, som er underskrevet ‘Hertugen og Hertuginden af Sussex’.

Det er også forsynet med et foto af prinsen og hertuginden, der viser hende, storsmilende, holde en paraply over ham under et pludseligt opstået regnvejr. Billedet et taget under parrets besøg i Australien tilbage i 2019.

De er ikke alene

Men de opmærksomme vil også se, at kortet indeholder det monogram, et H og et M flettet sammen, der blev lavet til parret, kort efter de var blevet gift. Et monogram de ellers er blevet voldsomt kritiseret for at benytte, efter de valgte at træde tilbage som fremtrædende medlemmer af kongefamilien.

De er dog langt fra de eneste, der har begået denne ‘forbrydelse’. Ifølge Mirror, gjorde både prins Harrys mor, prinsesse Diana, samt hans tante, Sarah Ferguson, nøjagtigt det samme, efter de var blevet skilt fra henholdsvis prins Charles og prins Andrew.

Powered by Labrador CMS